Copenhell går usikker fremtid i møde: Minister vil bidrage til at beholde metalfesten i hovedstaden

Der hersker usikkerhed om Copenhells fremtid, og fra 2028 skal festivalen sandsynligvis rykke væk fra Refshaleøen og finde en ny lokation. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil gerne bidrage til at beholde metalfesten i hovedstaden og åbner for at give statslig finansiering.

Ved udgangen af 2027 vil Copenhell sandsynligvis være tvunget til at rykke væk fra Refshaleøen i København, fordi kontrakten med ejeren af området udløber. Desuden er der planer om metrobyggeri i området.
Ved udgangen af 2027 vil Copenhell sandsynligvis være tvunget til at rykke væk fra Refshaleøen i København, fordi kontrakten med ejeren af området udløber. Desuden er der planer om metrobyggeri i området.Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil gerne bidrage til at finde en permanent lokation til den årlige metalfestival Copenhell, som går en usikker fremtid i møde.  

Det sagde han til et debatarrangement på festivalen, hvor blandt andre Københavns overborgmester Sophie Hæstorp (S) og kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R) også deltog. 

Ved udgangen af 2027 vil festivalen nemlig sandsynligvis være tvunget til at rykke væk fra Refshaleøen i København, fordi kontrakten med ejeren af området udløber. Desuden er der planer om metrobyggeri i området.

Læs også

”En storby som København skal have en festivalplads, hvor Copenhell kan være, og hvor der er plads til mange forskellige typer af arrangementer,” sagde Jakob Engel-Schmidt og tilføjede: 

”Mit budskab er, at hvis jeg som kulturminister kan være med til at hjælpe Copenhell festival og Københavns Kommune, så vil jeg meget gerne det, og min dør står altid åben.” 

Åbner for statslig støtte 

Han understregede, at mange andre kommuner er interesserede i at huse festivalen, som hvert år tiltrækker omkring 50.000 rockglade gæster.  

Jeg er helt overbevist om, at vi finder en løsning

Sophie Hæstorp (S)
Overborgmester, Københavns Kommune

Men Copenhell bør blive i København, sagde kulturministeren og fortalte, at han selv siden barndommen har lyttet til hård rock og metal og derfor også hyppigt har gæstet metalfestivalen privat 

“Og jeg synes, Copenhell skal blive i København, fordi den betyder noget for byen," sagde han og tilføjede:

“Der er masser muligheder for at inddrage både fonde og civilsamfund og måske også statslig finansiering.” 

På Københavns Rådhus har politikerne skrinlagt flere idéer om etablering af en permanent festivalplads i København. Men både overborgmester Sophie Hæstorp og kultur- og fritidsborgmester Mia Nygaard slog fast, at der fortsat arbejdes på sagen.

De hæftede sig netop ved, at det formentlig bliver afgørende at trække på fondsstøtte og kvitterede desuden for kulturministerens ønske om at støtte projektet.

Generelt er der nemlig store potentielle pengeinteresser i de fleste grunde i København, som ville være oplagt som en permanent festivalplads. Og det vanskeliggør opgaven, lød det.  

”Vi kigger mange forskellige steder i byen, og jeg er selv i kontakt med Live Nation og andre aktører, og jeg er helt overbevist om, at vi finder en løsning,” sagde Sophie Hæstorp uden at ville røbe, hvilke konkrete lokationer hun har udset sig.  
 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

Mia Nyegaard

Kultur- og fritidsborgmester (R), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni.), MA i afrikastudier (Københavns Uni.)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024