Dansk Live om sexisme-dokumentar: Musikbranchens mange mandlige gatekeepere har et ekstra ansvar

Dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen' kalder på fælles ansvar og handling fra en samlet musikbranche, så vi kan skabe den nødvendige forandring, skriver Esben Marcher.

En stor skævhed i kønsbalancen skaber ikke kun dårlige forudsætninger for ligestilling, den øger også risikoen for sexisme og diskrimination, skriver Esben Marcher. — En stor skævhed i kønsbalancen skaber ikke kun dårlige forudsætninger for ligestilling, den øger også risikoen for sexisme og diskrimination, skriver Esben Marcher.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Esben Marcher

Direktør, Dansk Live

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dokumentarserien 'Sexisme i musikbranchen' har skabt en bred og meget vigtig debat om den sexisme og kvindenedgørelse, der desværre præger det danske musikliv.

Dokumentaren giver en række fuldstændig uacceptable og illustrative eksempler på usund kultur og chauvinistiske arbejdsmiljøer, hvor kvinder bedømmes på deres køn frem for deres evner, kompetencer og kunstneriske kvaliteter. Og det peger på et dybereliggende problem.

Som de mange deltagende kvinder – hvis mod og vilje til at stille op ikke kan hyldes nok – understreger i både dokumentaren og de efterfølgende interviews, så er sexismen i musikbranchen et strukturelt problem, der er forbundet med den manglende repræsentation af kvinder i branchen.

Og selvom udviklingen går i den rigtige retning, er der fortsat en overvægt af mænd i de fleste dele af musikbranchen.

Der er i musiklivet behov for at skabe en øget bevidsthed om, hvordan og hvorfor sexistisk kultur opstår.
Esben Marcher
Direktør, Dansk Live

Det er en udfordring, at branchen er så mandsdomineret, fordi der – som dokumentaren forbilledligt afdækker – i dele af musikmiljøet reproduceres en usund kultur, samværsform og jargon, der ikke blot ekskluderer og diskriminerer, men også resulterer i sexistiske situationer.

En stor skævhed i kønsbalancen skaber altså ikke kun dårlige forudsætninger for ligestilling, den øger også risikoen for sexisme og diskrimination.

Fastgroede vaner skaber sexisme

Sexisme er et strukturelt problem, og skal løses med strukturelle værktøjer. I Dansk Live har vi som interesseorganisation for landets koncert- og festivalarrangører en forpligtelse til og ansvar for at skabe løsninger og værktøjer for foreningens medlemmer.

Vores lille diversitetsafdeling har arbejdet med at udbrede viden om intersektionel repræsentation i flere år, men dokumentaren understreger desværre, at vi langt fra er i mål. Vi er knapt nok kommet ud af startområdet.

Læs også

Sexisme-dokumentar afslører en rådden kultur i Danmark

Kommentar

Sexisme og diskrimination er ikke uforanderlige strukturer. De er opstået på baggrund af væremåder og rutiner, som, hvis de ikke bliver udfordret, kan blive fastgroede hverdagselementer, der resulterer i vaner, strukturer og kulturer, der er ekskluderende.

Derfor er der i musiklivet behov for at skabe en øget bevidsthed om, hvordan og hvorfor sexistisk kultur opstår, og hvilke konsekvenser den bringer med sig.

Selvom branchen har iværksat en række initiativer de seneste år, så er det desværre en bevidsthed, der fortsat mangler i for store dele af branchen. Derfor er dokumentaren, selvom den sætter fokus på en ubehagelig skyggeside af musiklivet, en velkommen anledning til at få skabt denne bevidsthed.

Tryggere talentudvikling

Et område, der kræver særligt fokus, er, at vi i musiklivet sikrer bedre og tryggere talentudvikling af unge, der er på vej ind i branchen. Som det tydeligt fremgår af 'Sexisme i musikbranchen', er unge, der drømmer om en fremtid i musikbranchen, blandt de udsatte for at blive udsat for sexisme.

Særligt branchens mange mandlige gatekeepere har et ekstra ansvar for at være bevidste om deres blinde vinkler.
Esben Marcher
Direktør, Dansk Live

Vi løser dog ikke de omfattende problemer ved udelukkende at fokusere på de nye talenter. Som branche skal vi også prioritere at uddanne ledere, ansatte og frivillige til i større grad at kunne forholde sig til deres egne privilegier, gatekeeper-roller, biases og begrænsninger.

Særligt branchens mange mandlige gatekeepere har et ekstra ansvar for at være bevidste om deres blinde vinkler.

Det er også vigtigt med et fokus på, at kønsubalancer bliver korrigeret, for eksempel ved at være bevidst om en eventuel ubalance ved nyansættelser eller ved at etablere rådgivningspaneler med repræsentation fra de målgrupper og minoriteter, der ikke findes blandt de ansatte eller frivillige i organisationen.

Allervigtigst er det, at vi som branche indser, at det er et kollektivt ansvar. Det er ikke "de andres" problem. Og alle skal engagere sig i løsninger.

Læs også

Primetime udnævner to nye direktører

Navnenyt

Tallene og tendenserne, som dokumentaren viser, er desværre ikke ny viden. Både undersøgelser og medieomtaler har påvist det flere gange før. En række aktører i branchen har allerede iværksat initiativer for at komme udfordringerne til livs.

Jeg håber, at vi alle på baggrund af dokumentaren formår at pulje kræfterne og sætte samlet ind for at skabe den nødvendige forandring.

Og så håber jeg, at dokumentaren motiverer os mange mænd, der arbejder i branchen, til at turde holde spejlet op foran os selv og beslutte os for, hvordan vi hver især kan sikre, at vi ikke skal læse endnu en historie eller se endnu en dokumentar om problemerne om et par år.

Politik har aldrig været vigtigere