DGI genvælger formand
Søren Møller fortsætter på formandsposten i landets næststørste idrætsorganisation efter at være blevet genvalgt af DGI's medlemmer ved foreningens årsmøde.
![Line Jenvall](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4780-line-jenvall-2-48.jpg)
Line Jenvall
RedaktionsassistentDe 6000 idrætsforeninger og i alt 1,5 millioner danskere, der er samlet i DGI, beholder Søren Møller som frontfigur.
Den mangeårige formand er blevet genvalgt ved foreningens årsmøde, skriver DGI i en pressemeddelelse.
Søren Møller er uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium og har de sidste 15 år været formand for DGI. Inden han indtog formandsposten, var han forstander på Gerlev Idrætshøjskole fra 1992-2001. I dag er han desuden også næstformand i Danske Spil, formand for Foreningen af DGI-Huse og næstformand i DGI Byens bestyrelse.
Det er imidlertid ikke kun idrætspolitik, der har Søren Møllers interesse. Han er med i opløbet om at blive folketingskandidat for Socialdemokraterne i Skanderborg-kredsen og har annonceret, at hvis han skulle blive valgt til folketinget, vil han samtidig trække sig som formand for DGI.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/2997/soeren-moeller.jpg)