Europa har stemt. Hvad sker der nu?
Valget til Europa-Parlamentet er nu overstået, og en række nye parlamentarikere drager til Bruxelles og Strasbourg. Få overblik over, hvad der kommer til at ske i løbet af sommeren.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktør
Simon Engell Kjøller
Debatredaktør og studenteransvarligMellem 6.-9. juni er der blevet afholdt valg til Europa-Parlamentet i alle EU-lande. Nu vender opmærksomheden sig mod gruppedannelser og EU-topjob. Få overblik over, hvad der kommer til at ske de kommende måneder.
17. juni: Første topmøde
De europæiske stats- og regeringschefer kommer til i middag i Bruxelles, hvor de skal tage en første snak om, hvordan Unionens topposter skal fordeles.
Det drejer sig om jobbet som formand for EU-Kommissionen, om den næste formand for Det Europæiske Råd, som er der, hvor stats- og regeringscheferne mødes, og så posten som EU's udenrigschef.
Lidt uden for nummer er rollen som formand i Europa-Parlamentet. Den udpeges egentlig af parlamentarikerne selv. Men den kan blive en del af studehandlen mellem de forskellige europæiske partifamilier.
18. juni-15. juli: Dannelse af politiske grupper
Efter valget af de nye parlamentsmedlemmer starter dannelsen af de politiske grupper i EU-Parlamentet.
En politisk gruppe skal bestå af mindst 23 medlemmer, der er valgt i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne (mindst syv). En politisk gruppe kan formes på ethvert tidspunkt i løbet af mandatperioden. Pt. er der syv politiske grupper.
27. juni-28. juni: Andet topmøde
Mette Frederiksen og kolleger kommer igen til Bruxelles. Denne gang med forhåbning om at kunne sætte navne på kandidaterne til topposterne. Det haster mest med kommissionsformanden, som også skal godkendes af EU-Parlamentet.
24. juni-14. juli: Gruppemøder
Efter de politiske grupper officielt har sammensat sig, begynder grupperne at udpege deres ledelse og fordele interne poster i gruppen. 15. juli skal grupperne være helt klar.
16.-19. juli: Konstituerende plenarsamling
Det første plenarmøde i den nye valgperiode foregår fra 16. juli i Strasbourg. Her vil EU-Parlamentet vælge sin formand, 14 næstformænd og fem såkaldte kvæstorer. De skal også tage stilling til antallet af parlamentarikere, der skal sidde i hvert parlamentsudvalg.
Formanden for Europa-Parlamentet, næstformænd og kvæstorer vælges for en periode på to et halvt år.
EU-parlamentarikerne skal samtidig beslutte, om de skal sætte afstemningen om formanden for EU-Kommissionen på dagsordenen. EU-landene presser på for at få en hurtig godkendelse, men Europa-Parlamentet har indtil videre meldt, at de foretrækker at holde afstemningen i september.
22.-25. juli: Konstituerende udvalgsmøder
Efter den konstituerende plenarforsamling afholder de forskellige fagpolitiske udvalgene deres første møder for at vælge deres formænd og næstformænd.
16.-19. september: Samling i Parlamentet
Hvis ikke der er blevet stemt om en ny EU-kommissionsformand, så er det nu, chancen byder sig. Der skal 361 af de 720 parlamentarikeres stemmer til for at godkende kommissionsformanden. Sker det ikke, har EU-landenes regering fire uger til at stille med et nyt bud på en formand.
September/oktober:
Når der er navn på den næste kommissionsformand, skal vedkommende sætte sit kommissærhold. Der er én kommissær per land. Og det er EU-landenes regeringer, der melder ind, hvem de gerne vil sende til Bruxelles.
Oktober/november:
De udpegede kommissærer skal til forhør i Europa-Parlamentet. Her vil de blive quizzet i deres nye ansvarsområder og blive gransket nøje for potentielle interessekonflikter. Kan de ikke svare for sig, kan de blive indkaldt igen eller bedt om at sende skriftlige svar.
Når alle kommissærer har været igennem de folkevalgtes vridemaskine, stemmer EU-parlamentarikerne om den samlede EU-Kommission. Pt. er antagelsen, at vi skal helt hen omkring årsskiftet, før den nye Kommission er på plads.
1. december
Den nye formand for Det Europæiske Råd tiltræder. Det er den post, som belgiske Charles Michel har i dag, og som vedholdende rygter har kædet statsminister Mette Frederiksen sammen med. Formanden udpeges af de øvrige stats- og regeringsledere for en periode på 2,5 år med mulighed for forlængelse med endnu 2,5 år.
Læs mere om, hvad der sker efter valget på Europa-Parlamentets hjemmeside.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Mette Frederiksen
