Debat

Et højskoleophold får unge i uddannelse

DEBAT: En ny analyse af effekter af højskoleophold viser, at højskolerne hjælper elever til at blive i uddannelsessystemet. Sådan lyder det fra generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark Niels Glahn.
Højskolerne får unge til at genoptage en erhvervsuddannelse, og derfor skal de reformeres. Det mener Niels Glahn, der er Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
Højskolerne får unge til at genoptage en erhvervsuddannelse, og derfor skal de reformeres. Det mener Niels Glahn, der er Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
Jesper Birch
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I korte træk viser undersøgelsen, at højskoleforløb øger chancen, for at unge genoptager deres erhvervsuddannelse, med 27 procent.

Niels Glahn
Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Af Niels Glahn
Generalsekretær, Folkehøjskolernes Forening i Danmark

I disse dage sidder Christine Antorini og forhandler reform af erhvervsuddannelser og etablering af en fleksuddannelse.

Begge dele som led i målsætningen om, at så mange unge som muligt skal have en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.

Det er bydende nødvendigt med nye tiltag, der kan skabe ro. Utallige er de ændringer, skiftende regeringer de sidste 25 år er kommet med i håbet om at løfte andelen af unge, der afslutter en ungdomsuddannelse. Uden nævneværdige resultater – snarere tværtimod.

Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse – især en erhvervskompetencegivende – er faldende. Og mange tusinde unge under 25 år står i dag udenfor.

I 2012 var der cirka 35.000 unge, der afbrød erhvervsfaglige uddannelser og flere end 10.000 studerende, der afbrød deres videregående uddannelser.

Nu skal det så være
Sammen med en reform af kontant- og beskæftigelsessystemet skal ændringer og nye tiltag i uddannelsessystemet ændre denne negative spiral.

Vi er mange, der har ventet på, at regeringen skulle opfylde de løfter om en fleksuddannelse, den gav allerede før sin tiltrædelse i 2011.

Vi var mange fra den folkeoplysende verden, der løb politikerne på døren, idet vi var sikre på, at vores tilbud – højskoler, produktionsskoler, daghøjskoler mv. – kunne være en del af løsningen, idet vi tilbyder et anderledes motivationsskabende og uddannelsesforberedende forløb end de formelt kompetencegivende uddannelser.

Stor har velviljen været, når vi har talt med ordførerne. Og mange gange er vi mødt med ønsket om evidensbaserede undersøgelser for vores virkning.

Vi har haft positive kvalitative undersøgelser og udsagn fra de unge, vejledere og kommuner om, at de er blevet afklarede og motiverede, men vi har haft svært ved at dokumentere det med tørre tal og kurver.

Højskoleophold får unge i uddannelse 
Nu foreligger markante resultater for højskolerne.

Firmaet Lange Analyser har for Folkehøjskolernes Forening med støtte fra Kulturministeriet lavet en effektundersøgelse, der baserer sig på 350.000 unges adfærd i uddannelsessystemet.

I korte træk viser undersøgelsen, at højskoleforløb øger chancen, for at unge genoptager deres erhvervsuddannelse, med 27 procent.

Og denne effekt er særlig markant for unge fra såkaldt ikke-uddannelsesvante hjem. For dem øges chancen med hele 55 procent.

Undersøgelsen viser også, at et højskoleophold øger muligheden for gennemførsel af en videregående uddannelse, idet unge, der har været på højskole, i mindre grad falder fra end andre unge.

Også på dette område er effekten mere markant for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem.

Disse resultater taler lige ind i den dagsorden, man sidder med på Frederiksholms Kanal i disse dage.

Nu skal en reform af erhvervsuddannelserne og en ny snæver fleksuddannelse falde på plads. En fleksuddannelse, der pt. ikke ser ud til at inddrage højskolerne i nævneværdigt omfang.

De folkeoplysende skoleformer skal i spil
Disse to tiltag vil ikke række alene. Som regeringspartierne sagde, før de kom i regering, må de folkeoplysende skoleformer i spil som sådanne.

Det gøres ved at anerkende vores særkender og forskellighed. Det er netop mangfoldigheden i vore tilbud, der er vores styrke.

Så derfor: Når nu I sidder rundt om bordet, så inddrag højskolernes markante resultater.

Lav en ramme, sådan at vejlederne kan bruge os. Vi er i forvejen reguleret ved lov. De unge kan gå i gang i morgen. De behøver ikke vente til 2015, indtil erhvervsuddannelsesreform og fleksuddannelse er gået i luften.

Og sørg for, at vi ikke kun er et tilbud til de helt unge, men også til de alt for mange, der allerede er faldet fra og står udenfor.

Højskoleundersøgelsens markante resultater bør ikke siddes overhørigt.

Bered vejen, så folkehøjskolen og de andre folkeoplysende tilbud kan komme i spil. Ikke for vore institutioner og skolers skyld, men for de unges. 

Så skal I nok få kurverne til at gå den rette vej op.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024