EU-lande ønsker juridisk åbning for overvågning af journalister i ny lovgivning
Medlemslandene i EU er nået til enighed om en fælles holdning til ny lovgivning, som skal styrke den frie presse. Landene lægger alligevel op til en juridisk kattelem for statslig overvågning af journalister, hvilket møder skarp kritik fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier.
![ARKIVFOTO: Overvågningsprogrammer kan bruges til hemmeligt at optage samtaler ved eksempelvis at slå mikrofonen til på en journalists telefon, filme eller fotografere fysiske personer, kopiere beskeder, spore internetaktivitet og geografisk placering.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/271387/112190.jpg)
![Karl Emil Frost](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5301-karl-emil-frost-2-48.jpg)
Karl Emil Frost
Journalist og redaktørMyndigheder skal kunne overvåge journalister, hvis nationale sikkerhedshensyn taler for det.
Sådan lyder det i EU-landendes fælles holdning til den såkaldte Media Freedom Act, hvis hovedformål er at sætte ind over for lande, som modarbejder den frie presse.
Det vækker skarp kritik fra både Dansk Journalistforbund og Danske Medier, som i værste fald frygter, at formuleringen vil legitimere øget brug af overvågning og svække europæiske journalisters arbejdsbetingelser.