Forlagene flygter – men flere læser e-bøger
DIGITALT: Trods forlagsflugten, der medfører langt færre udgivelser hos eReolen, står læserne i kø for at låne digitale bøger. I januar udlånte bibliotekernes platform det næsthøjeste antal e-bøger nogensinde.
![Bibliotekernes store succes med at udlåne digitale bøger rammer forlagenes salg af e-bøger.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/146558/14919.jpg)
![Erik Bjørn Møller](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4814-erik-bjoern-moeller-2-48.jpg)
Erik Bjørn Møller
JournalistSelv om flere store forlag fra årsskiftet har fjernet deres digitale udlån af e-bøger fra bibliotekernes eReolen, går det endnu ikke ud over læsernes interesse for at digitalt.
Bibliotekernes e-bogsportal har derimod i januar kunnet notere sig en lille stigning i antallet af udlån, skriver Mediawatch, der henviser til en opgørelse fra Netbib.dk. Her fremgår det, at eReolen i januar udlånte 103.948 bøger – hvilket er det næsthøjeste i det digitale biblioteks historie.
”Vi ser en svag stigning i antallet af udlån, og det er vi selvfølgelig glade for. Jeg tror, at den grundlæggende forklaring er, at folk vælger at læse noget andet i stedet for de udgivelser, som vi ikke længere kan tilbyde,” lyder det ifølge Mediawatch fra formanden for eReolen, Jakob Heide Petersen, der er chef for Københavns Hovedbibliotek.