Historisk milepæl er nået: Vind og sol overtager europæisk førsteplads fra fossil energi

For første gang nogensinde udgør vind- og solenergi en større del af strømforbruget i EU end fossile brændsler. En energikrise og omkostningseffektiv forsyning er blandt forklaringerne, lyder det.

Faldet i produktion af fossil energi er sket på trods af, at det samlede strømforbrug er steget. Vind og sol har derfor ikke bare været med til at dække det øgede forbrug, men samtidig også overgået den fossile energi.
Faldet i produktion af fossil energi er sket på trods af, at det samlede strømforbrug er steget. Vind og sol har derfor ikke bare været med til at dække det øgede forbrug, men samtidig også overgået den fossile energi.Foto: Hauke-Christian Dittrich/AP/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Det, der startede som en kul- og stålunion, er nu i høj grad også en vind- og solunion.

I første halvår af 2024 har vind- og solenergi udgjort 30 procent af EU’s strømforbrug, mens fossil energi i samme periode kun har udgjort 27 procent.

Det er første gang nogensinde, at vind og sol overhaler fossil energi.

Det viser en analyse fra klimatænketanken Ember.

Nicolai Bech Kofoed, som er EU-programchef i den danske klimatænketank Concito, er ikke bleg for at kalde udviklingen "historisk".

"Den gode nyhed er, at vi skifter fra kul til vind og sol snarere end fra kul til naturgas. Det er virkelig glædeligt, at det går så hurtigt. Og at man springer naturgas-mellemtrinnet over, er overraskende," siger Nicolai Bech Kofoed.

Udviklingen skyldes, at der de seneste år er sat tempo på udrulningen af vind- og solenergi. Der er nu 13 EU-lande, der genererer mere energi fra vind og sol end fra fossile brændsler.

Ét af dem er Danmark, der allerede i 2017 – som et af de første lande i EU – krydsede milepælen.

90 procent i 2040

Skal udviklingen fortsætte og EU's klimamål indfries, er der behov for store investeringer i den europæiske energiinfrastruktur, understreger Nicolai Bech Kofoed.

"En forudsætning for, at vind og sol kan blive de primære komponenter i fremtidens europæiske energisystem, er, at man finder den store pengepung frem og investerer i elnettet," siger han.

Det er Ursula von der Leyen også godt klar over.

Tyskeren, der skal til at indtage sin anden periode som EU-kommissionsformand, har i sit politiske program for den næste kommissions arbejde fastslået, at der er et presserende behov for en decideret "energiunion", der blandt andet skal kunne sikre bedre forudsætninger for transport af grøn energi på tværs af landegrænser.

Det skal hjælpe med at indfri hendes mål om at reducere EU's CO2-reduktioner med 90 procent inden 2040 sammenlignet med 1990-niveauet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024