Johanne Schmidt-Nielsen: Jeg har en ret usnobbet tilgang til kultur

Hvad betyder kunst og kultur for dig?

Det betyder slet ikke så meget, som det kunne gøre. Men den kunstform, som fylder mest, er skønlitteraturen. Den forbinder jeg med ferie og afslapning, for jeg pløjer mange romaner igennem, når jeg har sommerferie. Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at læse i hverdagen, for det er næsten meditativt for hjernen. Jeg har i den seneste lange tid læst “Min kamp”-bøgerne af Karl Ove Knausgård. Det er sindssygt at skrive så mange sider om sig selv, og han kan nærmest ikke blive mere navlepillende. Men han formår at gøre det relevant. Og som kvinde er det samtidig sjovt at læse hans bøger, fordi han i den grad reflekterer over manderollen.

Hvad er din bedste kulturoplevelse?

I al respekt synes jeg, det er et tåbeligt spørgsmål. Jeg var til en fantastisk orgelkoncert i sommers på Sydfyn. Men den oplevelse kan ikke sammenlignes med en sjov fest på Berghain Club i Berlin, hvor der bliver spillet elektronisk musik hele natten. Kultur kan være mange forskellige ting, og der er ikke nogen grund til at rangordne det.

Se Johanne forholde sig til politisk kunst her: (artiklen forsætter nedenunder) 

Jeg har en ret usnobbet tilgang til kultur, og jeg står ved, at jeg ikke er kulturekspert. Bliver jeg inviteret med i biografen for at se en smal, mærkelig film, er det meget sandsynligt, at jeg vil synes, den er god. Men omvendt elsker jeg også bare at se “Twilight”. 

Johanne Schmidt-Nielsen
Politisk ordfører, Enhedslisten

Hvilken form for kunst gider du ikke bruge tid på?

Generelt synes jeg, det er meget hårdt at være publikum i et teater. Det kræver mere af en, og jeg kan næsten ikke koncentrere mig om forestillingen, fordi jeg føler, jeg skal levere. Hvis publikummet er helt fladt, påvirker det jo forestillingen, og jeg bekymrer mig ofte om, hvorvidt jeg er en god nok tilskuer. Derudover kan teater være utrolig pinligt, fordi man bliver konfronteret direkte med skuespillerne. Det er noget helt andet end at sidde i en biograf og gemme sig bag en XL-popcornmenu. Det er mere uforpligtende, og man kan endda falde lidt i søvn, hvis filmen er kedelig eller dårlig.

Hvornår blev du sidst rørt over en kulturoplevelse?

Det gør jeg tit. I september var jeg til en koncert på ”Loppen” på Christiania med det aarhusianske band ”The DeSoto Caucus”. Jeg er vokset op med en af bandmedlemmerne i et bofællesskab på Fyn, og derfor var det noget særligt at se ham på scenen. Følelsen af at mødes med mennesker, som man er vokset op med, og hvor man har en fælles historie, giver samtidig en afslappethed og naturlighed.

Hvilken kunstner vil du gerne sidde ved siden af på en lang flyvetur?

Hvis jeg kunne få lov at sidde i midten, ville jeg gerne have Suzanne Brøgger på min ene side og Tor Nørretranders på min anden. Det kunne blive nogle ret interessante samtaler. Tor Nørretranders bog ”Vær Nær” er meget relevant, da den handler om empati og kærlighed. Det er nogle vigtige tanker i en travl tid, som har fokus på ”her og nu” og ikke særlig meget på relationer mellem mennesker. Og hold kæft hvor var Susanne Brøgger provokerende, da hun udgav ”Fri os fra Kærligheden” i starten af 70’erne med fokus på kvinders seksualitet.

Hvilken bog bør alle mennesker læse?

Alle bør læse Astrid Lindgrens samlede værker. Det er nogle fantastiske universer, hun formår at skabe, og hun rammer noget universelt. Og så var hun også progressiv for sin tid ved at beskrive stærke, selvstændige piger, der ikke gider sidde stille og brodere, men som er meget frihedsorienterede.

Hvilken film har du set flest gange?

Jeg kunne sikkert nævne en film, som ville få mig til at fremstå som et kulturelt og intellektuelt menneske. Men jeg vil være ærlig og sige ”You’ve Got Mail” (romantisk Hollywood-film med Tom Hanks og Meg Ryan i hovedrollerne, red.). Jeg tror, der bliver lavet mange kulturinterviews a la det her, som ikke nødvendigvis afspejler det kulturforbrug, som interviewpersonen reelt har. I stedet bliver det en måde, hvorpå man kan iscenesætte sig selv som en type, der har tjek på kulturen og som ved, hvad der er det nye og smarte.

Kan det være fordi, man forbinder kultur med noget intellektuelt?

Ja, og det er næsten pinligt at svare ”You’ve got mail”. Her ville der være bedre, hvis jeg kunne nævne en smal tysk film, som kultureliten kender. Det har taget mig en del år at turde indrømme, at Medina er noget af det musik, som jeg allerbedst kan lide. Jeg kan huske, hvordan jeg i gymnasiet prøvede at gøre mig umage med at sige noget smart. Men sandheden er, at jeg rigtig godt kan lide popmusik.

Hvordan har du det med finkultur?

Fint. Men jeg har en ret usnobbet tilgang til kultur, og jeg står ved, at jeg ikke er kulturekspert. Bliver jeg inviteret med i biografen for at se en smal, mærkelig film, er det meget sandsynligt, at jeg vil synes, den er god. Men omvendt elsker jeg også bare at se “Twilight”.

Hvilken sang ville du have ønsket, at du havde skrevet?

Steffen Brandt skriver nogle poetiske tekster. Han formår at forholde sig til samfundet, uden det bliver moraliserende og uudholdelig. Politisk kunst kan jo næsten være kvalmende, og derfor tror jeg også, det er meget svært at lave godt. Men det formår Steffen Brandt, fordi han forholder sig til samfundet på en meget nærværende måde. Det gør hans tekstunivers utrolig fantastisk.

Hvor lang tid bruger du foran et maleri eller et kunstværk på et museum?

Jeg er ret effektiv, når jeg er på museum, og jeg står ikke længe og betragter et maleri eller en skulptur. Jeg bruger til gengæld meget tid på at kigge på mennesker, som står utrolig lang tid foran et værk. Hvad er det, de kan se, som jeg ikke kan? Det kan godt få mig til at tænke, om jeg er et lidt overfladisk menneske.

Fylder kunst og kultur nok i dansk politik?

Det er et svært spørgsmål, men nej. Og jeg synes heller ikke, at vi er gode nok til at prioritere det i Enhedslisten. Jeg tror dog generelt, venstrefløjen har et dilemma, når det kommer til kunst og kultur. Jeg bliver i hvert fald selv nogle gange lammet, når jeg skal tage stilling til det. Kulturen skal på den ene side udvikle, styrke og bidrage med nye tanker til vores samfund. Men på den anden side mener jeg ikke, det er noget, vi politikere skal blande os i.

Skal det offentlige støtte kulturlivet med flere penge end i dag?

Ja. Det er vigtigt, at vi har Det Kongelige Teater. Men der er i den grad også brug for at satse på en kultur, der giver børn mulighed for eksempelvis at spille musik. Ikke fordi de alle skal blive professionelle rockstjerner, men fordi musik kan en masse, og fordi musik er dejligt.