Museer tjener tykt på billetsalg: Vi er nødt til at tænke kommercielt
NYE TAL: De statsanerkendte museer har siden 2011 øget deres billetindtægter med 82,4 procent. S og DF roser udviklingen, men advarer mod et for snævert fokus på kommerciel forretning.
Peter Pagh-Schlegel
JournalistDe økonomiske vilkår på det gennemsnitlige statsanerkendte museum er blevet strammere, fordi de offentlige tilskud ikke har fulgt med. Så prøver man at få finansieret sine aktiviteter på anden facon.
Christian Hjorth Andersen
Kulturøkonom
Der bliver langet penge over disken i billetlugerne på landets museer som aldrig før.
I 2017 løb de statsanerkendte museers samlede billetindtægter op i 384,7 millioner kroner, hvilket er en stigning på hele 82,4 procent i forhold til 2011. Det viser tal, som Altinget har indhentet fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Tallene er sød musik i ørerne på Flemming Just, der er formand for museernes brancheorganisation ODM. Men det giver også god mening, understreger han.
FAKTA
Der er i alt 97 statsanerkendte museer i Danmark.
Museerne er selvejende, men modtager statsstøtte: Se, hvad museerne fik i statsstøtte i 2017 her.
Samlede entréindtægter for de statsanerkendte museer:
2011: 210,7 mio. kr.
2012: 216 mio. kr.
2014: 249,4 mio. kr.
2015: 303 mio. kr.
2016: 334,8 mio. kr.
2017: 384,3 mio. kr.
(Tallene er reguleret efter forbrugerprisindekset)
Disse museer havde størst billetomsætning i 2017
Rosenborg: 37,7 mio. kr.
Den Gamle By: 34,9 mio. kr.
Louisiana: 34,8 mio. kr.
ARoS: 28,7 mio. kr.
Moesgaard Museum: 24,3 mio. kr.
Vardemuseerne: 18,4 mio. kr.
Arken: 16,3 mio. kr.
Glyptoteket: 14,4 mio. kr.
Designmuseum Danmark: 13,4 mio. kr.
Vikingeskibsmuseet: 12,6 mio. kr.
Skagen Kunstmuseer: 10,8 mio. kr.
Odense Bymuseum: 8,9 mio. kr.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
Research: Alberte Thal-Jantzen og Julie Rind