Stævning af tv-stationer og produktionsselskaber er en tikkende bombe under dansk film og tv

Hvis de øvrige udbydere af digitale tv-pakker som Norlys, Waoo og Allente lader sig inspirere af YouSee og dets moderselskab Nuuday, anslås det, at film- og tv-branchen vil miste 700-800 millioner kroner af de i alt 1,1 milliarder kroner, som kunstnerne i dag modtager om året som betaling for, at tv-distributørerne sælger deres indhold til tv-seerne.

Der er altså tale om en konflikt med økonomiske perspektiver, der truer både produktionsmiljøet og seere, der holder af dansksproget film og tv. Konsekvenserne kan nemlig blive konkurser i produktionsmiljøet, arbejdsløshed blandt skuespillere, instruktører, komponister og andre kunstnere samt ikke mindst færre danske film og tv-produktioner og i værste fald sort skærm, mens konflikten står på.

Nuuday A/S, der er moderselskab for YouSee, har stævnet Copydan, Koda og Ubod, fordi man finder, at priserne på rettigheder i Danmark er for dyre og har været det i en årrække.

Nuuday/YouSee baserer sin sag på, at prisen på rettigheder er højere i Danmark, end den er i Norge og Sverige.

Niels Frid-Nielsen

Nuuday/YouSee ønsker fastslået, hvad Sø- og Handelsretten anser for en rimelig pris for den brug af rettigheder, der finder sted.

Nuuday/YouSee baserer sin sag på, at rettigheder udgør en højere andel af omsætningen, end den gjorde tidligere, og at prisen på rettigheder er højere i Danmark, end den er i Norge og Sverige.

Med stævningen lægger man op til, at betalingen per kunde i 2024 ikke må overstige en tredjedel af det beløb, Nuuday betalte per kunde i 2024.

Nuuday ønsker med andre ord den årlige rettighedsbetaling ned fra små 600 millioner kroner til omkring 200 millioner kroner. Derfor har man stævnet og opsagt aftalen med indholdsproducenterne.

De stævnede er Copydan, der består af mere end 30 medlemsorganisationer indenfor tv-, musik- og filmproduktion. I alt adskillige tusinde kunstnere og kulturproducenter. Koda, der er en rettighedsorganisation, der repræsenterer mere end 50.000 komponister, sangskrivere og musikforlag og Ubod, der er et internationalt samarbejde mellem tv-stationer, der i Danmark omfatter DR og TV 2.

I en pressemeddelelse fra Copydan lyder det: "Hvis Nuuday/YouSee vælger ikke at betale for brugen af indholdet, er der desværre risiko for sort skærm." Man vurderer, at sagen kan tage flere år at afklare.

I dagbladet Politiken vurderer Jørgen Ramskov, der er talsmand for de stævnede rettighedsindehavere, at halvdelen af de danske produktionsselskaber vil gå i nul, hvis Nuuday/YouSee får deres vilje.

"De ville ikke tjene penge, og det ville gå ud over en række kunstnere, for hvem rettighedsbetalingerne er en del af deres indtægt og også bruges til perioder, hvor de ikke har arbejde," siger Ramskov til bladet.

Hos Copydan og de andre rettighedsindehavere frygter man, at sagsanlægget også vil få Norlys og Waoo til at opsige de aftaler, man allerede har indgået.

Parterne står nemlig stejlt overfor hinanden.

Nuuday/YouSee lægger op til så stort et prisfald, at det er svært at se muligheden for et kompromis. Når man kun vil betale en tredjedel af den nuværende pris, kan kun få produktioner generere indtægter, der kan betale udgifterne. Konkurser bliver konsekvensen.

Nuuday/YouSee har tilbudt kunstnerne acontobetaling, men det har Copydan og de to andre organisationer sagt nej til, da det i praksis kan komme til at betyde, at man i fremtiden skal bede tusindvis af kunstnere om at betale penge, de har modtaget aconto, tilbage igen.

Min vurdering er, at begge parter venter på at den anden bliver mør.  

Niels Frid-Nielsen

Min vurdering er, at begge parter venter på, at den anden bliver mør.

Nuuday/YouSee kalkulerer formentlig med, at kunstnerne hellere vil have en tredjedel end ingenting og derfor på et tidspunkt accepterer kravet om nedslag i prisen. Omvendt kan Copydan, Koda og Ubod gøre livet surt for YouSee, hvis der opstår sort skærm, danske tv-serier bliver svensksprogede og tv-produktion i det hele taget skæres til ned under smertegrænsen.

TV-udbuddet herhjemme kan blive så udmagret, at det går ud over udbydernes forretningsmodel, så det næsten kan være lige meget.

Der er tale om en konflikt, der rammer virkelig bredt.

Fjernsyn er vor tids mest folkelige medie, og det er værd at notere sig, at konflikten ikke bare drejer sig om højprofileret dansk drama, men også de reportager, nyheder og andre genrer, der dagligt fylder de danske kanaler.

For flere millioner seere kan konflikten i værste fald føre til dårligere tv.

For de kreative mennesker, der muligvis havner i en årelang konflikt, er der udsigt til markant nedgang i indtægter. På sigt vil en konflikt som denne kaste mange ud i arbejdsløshed, ligesom produktionsselskaber givetvis vil blive tvunget til at dreje nøglen om, fordi de simpelthen går konkurs.

Fremtidens kulturøkonomi kommer til at dreje sig om rettigheder og andre former for ikke-materielle værdier.

Niels Frid-Nielsen

Kulturpolitisk er situationen uholdbar. Kulturpolitikere må spørge sig selv og hinanden, hvordan man sikrer gode, motiverende arbejdsforhold for kunstnere og indholdsproducenter, når parterne ikke kan enes om en fælles præmis for en rammeaftale?

Der er ingen grund til at tro, at konflikten er enkeltstående.

Fremtidens kulturøkonomi kommer til at dreje sig om rettigheder og andre former for ikke-materielle værdier. I den forstand er det en præcedensskabende situation, vi står i.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har før vist politisk mod, da det kom til regulering af techgiganter og indførsel af kulturbidrag.

Hvis ikke parterne kommer til fornuft og indgår en aftale, der fremtidssikrer det danske produktionsmiljø, er tiden måske inde til, at kulturministeren forbereder sig på et indgreb, begge parter kan leve med?