Partier kritiserer uklarhed om fremtiden for Danmarks nationalleksikon
Det er kritisabelt, at der hersker usikkerhed om fremtiden for Lex.dk, som ikke er at finde i regeringens finanslovsudspil. Sådan lyder det fra Enhedslisten og Konservative, som ser nationalleksikonnet som afgørende i kampen mod desinformation.
![Det er ordførernes opfattelse, at den økonomiske usikkerhed blandt andet skyldes manglende afklaring om, hvilket ministerium der er hovedansvarlig på området. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/275013/116647.jpg)
![Karl Emil Frost](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5301-karl-emil-frost-2-48.jpg)
Karl Emil Frost
Journalist og redaktørRegeringens manglende økonomiske håndsrækning til Lex.dk i udspillet til finanslov står i direkte kontrast til ambitionen om at bekæmpe fake news og desinformation i samfundet.
Sådan lyder det fra Enhedslisten og Konservative, som kritiserer, at regeringen ikke har fundet ekstra penge til platformen.
"Det flyder med desinformation. Hvis ikke vi gør alt for at understøtte Lex.dk, så fremstår ønsket om at sætte ind over for fake news som tom snak,” siger Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard.