Rasmus Nielsen om demokratiet: Vi bør være pessimister, men vi må være optimister

Omvendt kan man være forvisset om, at der blandt de 69 dræbte, der i dag mindes så smukt kunstnerisk både på Utøya og i land overfor, også var store talenter, der kunne være blevet store norske politikere, ja, måske endda i international politik som en Stoltenberg. Norske politikere kan nå langt i verden, netop fordi deres demokrati er så stærkt. Vi får aldrig svaret.

Utøya er i dag genåbnet og mødested igen for unge politisk aktive, helt som det skal være. Offentligheden kan også jævnligt komme til den lille smukke ø efter forudgående aftale. Der er meget at se. En domkirke for demokrater.

Vores norske chefredaktør er programansvarlig for de årlige ytringsfriheds-festivaller Wexfo, som står for World Expression Forum, og lægger mange kræfter i det.

Hun kører os fra det bevægende besøg på håbets ø til kulturbyen Lillehammer, hvor unge som ældre fra hele verden igen samles for at diskutere ytringsfriheden – og mangel på samme. Det er lige før, man kan sætte lighedstegn mellem ytringsfrihed og demokrati.

Man bliver ikke nedstemt på samme måde som på Utøya. Men det står jo skidt til med demokratiet i det meste af verden.

Hér på konferencen gennemgår den svenske professor Staffan Lindberg, Gøteborg Universitet engageret tilstanden på demokrati i forhold til autokrati på verdensplan. Hans institut V-dem, der står for Varieties of Democracy, udgiver hvert år en rapport, som anbefales varmt. Den var i øvrigt også genstand for en Mandag Morgen-konference i april.

Forskerne har indsamlet data fra 134 lande, og resultatet er nedslående: Rapporten tegner et billede af en deroute, som demokratiet har været på de sidste mange år, og som bare fortsætter.

Andelen af personlige stemmer falder, og flere vælgere vll først beslutte sig i sidste øjeblik. 

Rasmus Nielsen
Altingets udgiver

Autokratiseringen skyder fart, demokratier trues, og det kan have alvorlige konsekvenser for verdens sikkerhed, siger Staffan Lindberg, mens hans trods alt springer energisk rundt på den store scene. I slide efter slide dokumenterer han, hvordan autokratier vinder frem, og ytringsfriheden begrænses. USA er i øvrigt markeret i gråt som ligesom 'in between' – ja, hvad ved vi?

Vores ugebrev Mandag Morgen har interviewet en anden professor om demokratiets status. Den britiske forfatter og professor i politologi på London School of Economics Jonathan White indleder sin nye bog ’In the Long Run’ med ordene: ”Der er en stemning af endelighed over verden i dag".

Overfor Mandag Morgen uddyber han: ”Vi er i et yderst kritisk øjeblik lige nu, hvad angår både klimaet, kunstig intelligens og den generelle økonomi, hvor det føles, som om der ikke er tid til at begå nogen fejl, og det er dér, jeg sporer den her stemning af, at verden er nået til vejs ende."

En klimakrise, der virker mere og mere ude af kontrol. En stigende ulighed, som politikere ikke rigtig tager sig af. En ustabil verden med flere krige og udviklingen af kunstig intelligens, der kan ”gå begge veje” for menneskeheden, som Jonathan White formulerer det.

Hvad da med det forestående valg til Europa-Parlamentet, udgør det ikke et demokratisk lyspunkt? Ikke hvis man spørger en tredje professor, Altingets valgekspert Kasper Møller Hansen. Han kom i fredags ved den første af tre valgdebatter i Altingets gård med en række ildevarslende forudsigelser om EP-valget. Blandt andet at valgdeltagelsen falder til sølle 50 procent, hvilket i sig selv vil udgøre lidt af et demokratisk problem efter dansk standard. Uligheden i valgdeltagelsen vil også vokse, forudsiger den anerkendte valgforsker, ved at blandt andet indvandrere i endnu større omgang bliver hjemme.

Og så et par ting mere, der efter temperament, blandt andet mit, også er negativt. Andelen af personlige stemmer falder, og flere vælgere vll først beslutte sig i sidste øjeblik. Kasper Møller Hansen forudsiger i øvrigt også, at vælgerne denne gang i højere grad vil stemme til EP-valget, som de plejer at gøre ved folketingsvalget.

Er der da intet lys at skimte? Jo. Hvis vi vender os fra den store scene med autokratier og undertrykkelse af ytringsfriheden og vender os mod det hjemlige hverdagsdemokrati. Der hvor mange danskere er aktive i deres nærområde. Emnet er genstand for en stor konference på Christiansborg på mandag, hvortil der er fri og gratis adgang.

Tænketank-delen af Mandag Morgen lancerer med støtte fra TrygFonden en stor ny undersøgelse om hverdagsdemokratiet i Danmark. Undersøgelsen er den første af sin slags, og mere end 10.000 danskere har bidraget igennem spørgeskemaer, fokusgrupper og interviews.   

Tre ud af fire danskere er en del af det hverdagsdemokratiske landskab i Danmark og er på den måde med til at kitte samfundet tættere sammen og skabe sammenhængskraft.   

Rasmus Nielsen
Altingets udgiver

Der er meget stor vilje blandt både mænd og kvinder til at engagere sig frivilligt og bruge tid i foreninger og bestyrelser i det nære hverdagsliv.

"Vores undersøgelse viser med al tydelighed, at hverdagsdemokratisk deltagelse vitterligt er en folkesag, også i 2024," siger Jonas Keiding Lindholm Impact director i Tænketanken Mandag Morgen til ugebrevet af samme navn forud for konferencen, der åbnes af Folketingets formand. Tilmeld dig gratis eller se konferencen online. 

Det kan for eksempel være i en sportsklub, boligforening, skolebestyrelse, haveforening, partiforening, miljøorganisation, patientforening eller i demokratiske virksomheder som Coop og Arla.

Tre ud af fire danskere er en del af det hverdagsdemokratiske landskab i Danmark og er på den måde med til at kitte samfundet tættere sammen og skabe sammenhængskraft. 

Så: Vi bør være pessimister. Men vi må være optimister. 

På vej hjem fra ytringsfriheds-konferencen i Lillehammer trænger vi ærligt talt til et skud kultur. Så vi besøger den afdøde, norske nationaldigter og dramatiker Henrik Ibsens fornemme og intakte lejlighed midt i Oslo. Vi kommer traskende med kuffert og tasker – intet problem: Museumsværten smiler og sætter det bare på hylden lige bag sig, mens vi går op i ejendommen.

Trods alt:

Vi har endnu tillid til hinanden hér i Norden.