Stærkt foreningsliv i kommunerne giver højere stemmeprocent
ANALYSE: Antallet af idrætsudøvere i kommuner går hånd i hånd med valgdeltagelsen, viser ny analyse. Tallene påviser, at foreninger kan være med til at styrke demokratiet, mener valgforsker Kasper Møller Hansen.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/169963/26812.jpg)
![Peter Pagh-Schlegel](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4912-peter-pagh-schlegel-2-48.jpg)
Peter Pagh-Schlegel
Journalist![](https://legacy.altinget.dk/images/article/169963/43358.jpg)
Selv når vi kontrollerer for de ting, vi ved, der påvirker valgdeltagelsen, så er der stadig en sammenhæng. I så fald vil der være 16 nye valgdeltagere, for hver gang 100 personer melder sig ind i en idrætsklub
Kasper Møller Hansen
Valgforsker
Den lokale håndboldhal danner ofte ramme om de fysiske valgsteder, når danskerne skal sætte kryds til kommunal- eller folketingsvalg. Men det er nu alligevel ikke kun den fysiske afstand mellem stemmebokse og sportsturneringer, der er lille.
Ifølge en analyse, som professor ved Københavns Universitet og forsker i valgdeltagelse Kasper Møller Hansen har foretaget, går borgernes deltagelse i henholdsvis demokratiet og lokale lagkagestævner hånd i hånd.
For eksempel havde Allerød Kommune landets højeste stemmeprocent på 81,1 procent ved seneste kommunalvalg, hvor hele 48,9 procent af borgerne er medlem af en forening under Dansk Idrætsforbund (DIF).