Tidligere DR-vært bliver formand for Cavlingkomiteen
Dansk Journalistforbunds bestyrelse har udpeget medlemmerne af Cavlingkomiteen frem til 2022. Tine Gøtzsche er ny formand.
![Marie Schønning Jensen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5126-marie-schoenning-jensen-2-48.jpg)
Marie Schønning Jensen
JournalistTine Gøtzsche er udpeget til formand for Cavlingkomiteen.
Det skriver Dansk Journalistforbund i en pressemeddelelse.
Komiteens fem medlemmer blev udpeget af journalistforbundets hovedbestyrelse tirsdag.
Didde Elnif, lektor på Syddansk Universitet (SDU), og Jakob Risbro, samfundsredaktør på TV 2/Fyn, er nye medlemmer af komiteen. Søren Flytkjær og Lars Rugaard fortsætter.
Cavlingkomiteen står for at finde vinderen af den årlige Cavlingpris, der er den mest prestigefyldte journalistpris i Danmark.
I 2018 vandt tre Berlingske-journalister, Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund, Cavlingprisen for deres afsløring af Danske Banks hvidvask.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/4675/tine-goetzsche.jpg)