To nye chefredaktører til Nordjyske
Nordjyske Medier med hovedsæde i Aalborg har ansat to nye chefredaktører: Karen Edelmann Keinicke og Jens Peter Svarrer. De er begge uddannede journalister fra 2002 og rekrutteret internt.
![Redaktionen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4694-redaktionen-2-48.png)
Redaktionen
De vil sammen med den nye ansvarshavende chefredaktør, Søren Christensen, udgøre mediehusets chefredaktion. Det skriver nordjyske.dk.
Karen Edelmann Keinicke og Jens Peter Svarrer træder ind i ledelsen i stedet for den mangeårige chefredaktør Lars Jespersen. Han blev i august forbigået i valget af ny ansvarshavende chefredaktør efter Per Lyngby i foråret og forlod siden selv huset.
Karen Edelmann Keinicke har haft en stribe forskellige funktioner i Nordjyske Medier – herunder avisredaktør for Nordjyske Stiftstidende, fagredaktør på sund- og friredaktionen og senest medieredaktør.
Jens Peter Svarrer blev i 2012 ansat som redaktionschef på Morsø Folkeblad efter en årrække som journalist på avisen. 2015-19 var han chefredaktør for avisen, indtil den lukkede i september. Siden har han haft funktion af redaktør for en samlet Thy-Mors-redaktion under Nordjyske.
Mens Karen Edelmann Keinicke i sin nye stilling får ansvaret for nyhedsproduktion og daglig ledelse, bliver ugeaviserne og lokalområderne Thy-Mors, Himmerland og Vendsyssel Jens Peter Svarrers ansvarsområder.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/18391/karen-edelmann-keinicke.png)
Karen Edelmann Keinicke
Jens Peter Svarrer
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/10225/soeren-rosenlund-christensen.jpg)