Debat

Dansk Miljøteknologi: Et forbud mod scrubbere vil føre til mere olie og luftforurening

Det kommende forbud mod anvendelse af scrubbere i danske farvande vil medføre øget raffinering af olie. Sæt i stedet restriktive grænseværdier for spildevandet, så vi kan udnytte fordelene inden for vandrensning, hvor vi i Danmark er verdensførende, skriver Erik Christiansen.

Vores opfordring til Magnus Heunicke er at udnytte de teknologiske muligheder, der er inden for scrubbere i stedet for at udnævne dem som skurken, skriver miljøpolitisk konsulent hos Dansk Miljøteknologi, Erik Christiansen.
Vores opfordring til Magnus Heunicke er at udnytte de teknologiske muligheder, der er inden for scrubbere i stedet for at udnævne dem som skurken, skriver miljøpolitisk konsulent hos Dansk Miljøteknologi, Erik Christiansen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Erik Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den 11. april indgik et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale om at forbyde udledning af spildevand fra scrubbere, da scrubbervand (spildevand) er en væsentlig årsag til forurening af havmiljøet med tungmetaller og tjærestoffer.

Vi må dog ikke glemme, at hele årsagen til, at så mange skibe har fået installeret en scrubbere, skyldes en særdeles positiv historie, som har medført, at skibenes bidrag til svovlforurening af luften stort set er forsvundet. Samtidig reduceres NOx- og partikelforureningen væsentligt.

Siden IMO vedtog de skærpede regler om, at skibsbrændstoffer højst må indeholde 0,5 procent svovl, er der kommet skub i udviklingen af både åbne og lukkede scrubbere.

Der er installeret flere tusinde scrubbere, som har renset skibsrøgen.

Dette skyldes primært, at det fortsat er meget billigere at sejle på tung bunkerolie med højt svovlindhold (HFO) end raffineret lavsvovlolie uden brug af scrubber.

Danmark førende i scrubbere

Danmark er førende inden for udvikling og salg af scrubbere, men samtidig har vi også nogle af de bedste teknologiske løsninger til at rense spildevandet.

I stedet for et forbud bør politikkerne sætte lave grænseværdier til det spildevand, som skal håndteres fra de lukkede scrubbere både under sejlads og efter rensning på land.

Erik Christiansen
Miljøpolitisk konsulent, Dansk Miljøteknologi

Denne teknologiske førerposition skal vi udnytte og ikke "kaste ud med badevandet" – bogstaveligt talt.

Vi kan kun bifalde, at det nu bliver ulovligt at anvende åbne scrubbere uden nogen form for rensning indtil 22 kilometer fra de danske kyster.

Vi har dog svært ved at se fornuften i også at forbyde de lukkede scrubbere fra 2029.

I stedet for et forbud bør politikkerne sætte lave grænseværdier til det spildevand, som skal håndteres fra de lukkede scrubbere både under sejlads og efter rensning på land.

Samtidig er det vigtigt at stille krav om modtagelsesfaciliteter for spildevandet i havnene, så det enten kan renses på stedet eller sendes videre til specialrensning.

Strenge krav til udledning er vejen

Når der vedtages ny lovgivning i Danmark, har vi normalt det mantra, at opnåelsen af målet skal være teknologineutralt.

Det vil sige, at virksomhederne har frit teknologivalg om, hvordan de vil leve op til disse mål. Derfor mener vi, at strenge udlederkrav for de miljøfremmede stoffer og tungmetaller er vejen at gå.

Det er ikke anderledes end når vi stiller krav til rensningsanlæg på land – det samme må gøre sig gældende til søs.

En lukket scrubber er i stand til at vaske mindst 90 procent af svovlen og partiklerne ud af skibets udstødning som ender i et lukket system, hvor spildevandet opsamles.

Læs også

Spildevandet kan herefter renses på avancerede renseanlæg som for eksempel Industrial Water Sollutions (IWS) anlæg på Stigsnæs.

Med fire koblede rensetrin opnås en effektivitet på over 95 procent for langt de fleste stoffer som ellers ville ende i havet.

Langt de fleste af de scrubbere, der er installeret, er åbne scrubbere, men heldigvis er det muligt at opgradere disse til lukkede, hvis rederierne ønsker at gå denne vej for at leve op til grænseværdien for udledning af spildevandet – det frie teknologivalg.

Forbud vil føre til mere olie

Det kommende forbud mod anvendelse af scrubbere i danske farvande vil medføre øget raffinering af olie, da skibene dermed ikke kan anvende HFO.

Vores opfordring til miljøminister Magnus Heunicke er at udnytte de teknologiske muligheder, der er inden for scrubbere i stedet for at udnævne dem som skurken.

Erik Christiansen
Miljøpolitisk konsulent, Dansk Miljøteknologi

Olieraffinering bidrager årligt med cirka en million tons CO2-ækvivalent, svarende til cirka to procent af Danmarks samlede klimagas-udledninger.

På raffinaderierne forarbejdes råolien via en række processer, der blandt andet kræver opvarmning til høje temperaturer. Energiforbruget til raffinering dækkes hovedsageligt af raffinaderigas, som er et oliebiprodukt.

Lavsvovlolie indeholder rigtig nok ned mod 0,1 procent svovl, men der udledes stadig store mængder partikler, når der ikke anvendes en scrubber.

Heunicke bør se muligheder og ikke skurke

Desværre ser vi ofte, at miljø og klima bliver hinandens modsætninger, og det er også være tilfældet, hvis vi skal til at raffinere endnu mere lavsvovlolie til skibstrafikken på grund af et forbud der også rammer lukkede scrubbere.

Olieraffinering skaber desuden olieholdigt spildevand, som herefter skal håndteres og renses inden udledning til havet.

Vores opfordring til miljøminister Magnus Heunicke (S) er at udnytte de teknologiske muligheder, der er inden for scrubbere i stedet for at udnævne dem som skurken.

Sæt restriktive grænseværdier for spildevandet, så vi kan udnytte alle fordelene inden for scrubberteknologi og vandrensning, hvor vi i Danmark er verdensførende.

Hertil kan vi tillige give vores miljøteknologiske virksomheder, der udvikler spildevandsløsninger og luftrensningsteknologi, en fordel, inden resten af verden kommer og vil købe vores løsninger, når IMO på et tidspunkt også beslutter sig for at sætte udlederkrav til scrubbervand.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Christiansen

Miljøpolitisk konsulent, Dansk Miljøteknologi
Cand. Techn. Soc.

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024