Danske Rederier: Det er urimeligt at sige, at politikerne ikke handler på skibsfartens grønne omstilling

Altinget Maritim er kommet godt fra start. Det er en fornøjelse at følge debatten. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at man er 100 procent enig i alt, hvad man læser. Det ville i virkeligheden også være en kedelig debat, hvis det var tilfældet.

Søren Rasmussen, administrerende direktør i Nordhavn Power Solutions, klandrer i et indlæg de danske politikere for at sidde på hænderne og ikke rykke hurtigt nok på den grønne omstilling.

Jeg er helt enig med Søren Rasmussen, når han roser de private aktører, der går forrest i den grønne omstilling. Inden for skibsfarten fremhæver han med rette rederier som Mærsk og Esvagt. 

Her vil det selvfølgelig være helt oplagt at nævne, at så sent som i forrige uge blev Laura Mærsk – verdens første containerskib, der kan sejle på grøn e-metanol – navngivet af Europa-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, ved en smuk ceremoni ved Langelinie i København. "A big deal," som von der Leyen sagde. Og et glimrende eksempel på, hvor meget det kan rykke, når en virksomhed som Mærsk går forrest. 

Men jeg synes, at Søren Rasmussen er lidt for hård ved regeringen og de politiske beslutningstagere. Den nødvendige globale regulering er ikke på plads. Men der er taget vigtige og nødvendige skridt i den rigtige retning. 

En aktiv erhvervsminister

Først på sommeren blev samtlige 175 lande i FN's Internationale Maritime Organisation (IMO) enige om en skelsættende og meget ambitiøs målsætning om, at den internationale skibsfart skal være klimaneutral i 2050. En historisk aftale. Intet mindre.

Og her gik Danmark forrest – med erhvervsminister Morten Bødskov (S) i spidsen – sammen med en række lande og kæmpede for, at aftalen skulle blive så ambitiøs som mulig.

Selvfølgelig kunne man altid ønske sig, at tingene gik hurtigere. Men at der ikke lyttes og handles, synes jeg ikke, at man rimeligvis kan sige.

Anne H. Steffensen
Direktør, Danske Rederier

Jeg er meget taknemmelig for den store indsats, som erhvervsministeren og Søfartsstyrelsen ydede i den sammenhæng og i mange måneder op til de afgørende forhandlinger – og fortsat yder.

Så sent som under FN's generalforsamling i sidste uge sad selvsamme erhvervsminister for bordenden ved et møde mellem en række lande, der blandt andet drøftede, hvordan målsætningerne i IMO-aftalen bedst gøres til virkelighed.

Det kræver fortsat politisk fokus og indsats, fordi der heldigvis er indbygget en ambition i IMO-aftalen om, at de tekniske og økonomiske virkemidler og regulering skal vedtages i 2025, og implementering påbegyndes i 2027. Det er meget ambitiøst. Og helt nødvendigt.

Samtidig er der allerede etableret regulering på EU-plan såsom FuelEU Maritime, som er en væsentlig del af EU's 'Fit for 55'-strategi, ligesom søfarten fra næste år indfases i ETS-kvotesystemet. Regulering, der også sigter mod at dekarbonisere skibsfarten.

Det skal gå hurtigere

Er der så ikke steder, hvor vi kunne ønske, at tingene gik hurtigere? Jo da – i skibsfarten har vi et ønske om storskala PtX-produktion af grønne brændstoffer og en ambition om Danmark som EU-hub på CCS-området.

Klare rammer er vigtige for at skabe sikkerhed for investorerne, så disse mål kan realiseres. Her skal vi sammen med regeringen presse yderligere på for at få indfriet forventningerne og få sat turbo på alt fra udbygning af den vedvarende energi til godkendelser og tilladelser til at komme i gang. Det kan kun gå for langsomt. Det er regeringen heldigvis enige i.