Naturfredningsforening: Falsk konflikt mellem grøn omstilling og naturhensyn ved udvidelse af havne

Regler for klapning skal sikre, at havbundsmateriale med miljøfarlige stoffer ikke forurener eller på anden måde skader havmiljøet. 

Det kan sagtens lade sig gøre at sikre hensyn til både grøn omstilling og havnatur, hvis der er vilje til at samarbejde på tværs af sektorerne.  

Folkeligt pres fører til nye og bedre løsninger 

Behovet for løbende at oprense sejlrender og havnebassiner opstår, fordi bølger og strøm flytter rundt på store mængder havbundsmateriale, der kan blive fanget i netop havnebassiner og sejlrender.

Materiale fra sejlrender er oftest ikke forurenet og kan bypasses, det vil sige placeres på sejlrendens modsatte side i forhold til, hvor det kommer fra, og således fortsætte sin naturlige vandring.

Sand kan eventuelt også anvendes til kystfodring eller som byggemateriale efter tilladelse. 

Materiale fra havnebassiner kan være forurenet af rester fra giftig skibsbundmaling, andre havneaktiviteter eller udledninger til havnebassinerne.

Så må det ikke klappes, men skal landdeponeres. Alternativt skal det renses eller nyttiggøres – men det er der få erfaringer med.  

De seneste års konflikter skyldes især klapning af enorme mængder sediment fra megaprojekter som Lynetteholm og udvidelser af Århus Havn og Esbjerg Havn.

Her skulle millioner af kubikmeter sedimenter hældes ud i havnaturen.  

Men massiv modstand fra borgere og organisationer har resulteret i, at man har fundet alternativer. Så nu er klapningen fra Lynetteholm-byggeriet helt ophørt og klapningen markant reduceret i Århus.

Materialet skal i stedet indbygges i de arealer, der etableres. Selvom det på den korte bane er lidt dyrere, så er det ren win-win for både natur og den grønne omstilling, fordi der spares enorme mængder nye råstoffer, og fordi naturen skånes. Det kunne et grundigt forarbejde have sikret på forhånd. 

Potentiale for forbedringer 

I følge dansk lovgivning må havbundsmateriale ikke flyttes uden tilladelse, og sedimentet skal håndteres efter et hierarki – bypass, nyttiggørelse, klapning, landdeponering - alt efter forureningsgraden.

Det er ikke grønt, hvis naturhensyn skal vige for uddybning af sejlrender eller havnebassiner, når det ikke er bydende nødvendigt.

Henning Mørk Jørgensen
Havbiolog, Danmarks Naturfredningsforening

Som ramme er det udmærket, men klapningstilladelser og praksis bør forbedres. Det er ikke holdbart at placere klappladser i beskyttede Natura 2000-områder, som det f.eks. er tilfældet i Kattegat og Storebælt. 

I en ny rapport fra DTU Aqua anbefaler forskerne, at vi ikke klapper bundsediment på havnatur som ålegræs og makroalger, følsom bundfauna, karakteristiske bundhabitater og vandplanområder i dårlig tilstand.

Samtidig bør der tages hensyn til beskyttede arter, der kan være sårbare over for forstyrrelser fra klapning. Endelig kan miljøpåvirkningen ved klapning mindskes ved at udføre selve klapningen i de optimale sæsoner, for eksempel ikke i vækstsæsonen eller i sårbare perioder for vandrefisk, marsvin, gydeperioder og så videre. 

Klappladserne bør gøres så små som mulige og spredningen af klapmaterialet minimeres ved at placere klappladserne i lavdynamiske områder med mindre strøm, på dybt vand og gerne i lavninger og gamle sugehuller fra råstofindvinding.  

DTU Aqua lister en række metoder, der kan mindske miljøpåvirkningen af klapning. For eksempel ved at føre materialet ned på havbunden via rør, så det placeres mere præcist og uden den store re-suspension.

I stedet for som nu at bruge splitpram, der åbner to klapper i bunden, så alt havnematerialet hvirvles ud i vandsøjlen og dækker store havbundsområder.  

Det er ikke grønt at klappe, hvis det ødelægger havnaturen 

Danmarks Naturfredningsforening anerkender, at der kan være behov for at uddybe sejlrender og havnebassiner, når havne skal udskibe vinger til vindmøller med videre til havvindmølleparkerne. 

Men det er stadig en mangelfuld konklusion og et misforstået grønt hensyn at påstå, at det er grønt at klappe, bare fordi det understøtter udbygningen af vedvarende energi på havet.