Krydstogtindustrien er farlig for passagerer og for klimaet

Med grundstødningen af krydstogtskibet Ocean Explorer i september måned på den østgrønlandske kyst er der desværre igen kommet fokus på, om det er fornuftigt at lade mere end 600 krydstogtskibe besejle grønlandske farvande – alene i år.

Skibet havde heldigvis kun ramt en sandbanke, så der gik ikke hul på skroget og skibets bunkerstanke, med eventuel olieforurening til følge. Skibet tog derfor heller ikke vand ind og begyndte at synke, så en evakuering af passagerer og besætning var påkrævet.

Ved hjælp af et havforskningsskib, der kom til undsætning, fik man relativt hurtigt trukket skibet fri, og alle 206 passagerer kunne ånde lettet op – denne gang.

Det danske inspektionsskib Knud Rasmussen befandt sig langt væk fra havaristen, selvom det var det danske orlogsfartøj, der var tættest på området. Det ville tage flere dage, før Knud Rasmussen kunne være fremme.

Farlig færd

Hændelsen viser, hvor store problemerne er ved at sejle med krydstogtskibe ved Grønland med isfyldte farvande:

Man kender mange steder ikke havbundsforholdene, med mulige klippeskær og lav vanddybde, afstandene er meget store, og meget få skibe kan komme til undsætning, hvis der sker en ulykke. Og i givet fald vil det være svært at evakuere krydstogsturister til et sikkert sted i land med de fornødne faciliteter.

Skal vi afvente en katastrofe, før vi for alvor tager problemerne alvorligt?

Hans Otto Kristensen
Konsulent og ejer, HOK Marineconsult

Heldigvis var vejret godt i de døgn, skibet var grundstødt, men havde vejret vist sig fra den barske side, kunne det yderligere have forværret situationen til ugunst for passagererne ombord.

Når man i mange år fagligt har arbejdet med skibskollisioner og ulykker til søs – og samtidig gennem næsten 40 år har deltaget i blandt andet konstruktionen af samtlige danske inspektionsskibe, der sejler ved Grønland – er det rystende at være tilskuer til denne hændelse.

Det virker som om, risiko- og konsekvensvurderingen har været fraværende. Jagten på profit sættes helt klart over passagerernes ve og vel.

Skal vi afvente en katastrofe, før vi for alvor tager problemerne alvorligt?

CO2-synder

Et andet forhold, der er forbundet med krydstogtturisme, er skibenes store CO2-udslip.

Baseret på rederiernes egne olieforbrugsdata publiceret af det svenske firma ShipPax Information er det muligt at beregne CO2-udslippet per passager per kilometer.

De udregninger viser, at tallet ligger to til syv gange højere end for flyrejser – størst for de mindre krydstogtskibe som eksempelvis Ocean Explorer, hvis CO2-gennemsnitstal er omtrent fire gange højere end for flyrejser.

Rederiet hævder ellers, at netop dets skibe er langt mere miljøvenlige end andre krydstogtskibe af samme størrelse. Med adgang til skibenes sejladsplaner og hoveddata er det muligt at kontrollere dette udsagn, som desværre viser sig ikke at være korrekt.

Igen benytter man sig i stor stil af folks manglende viden om el-sejlads for at pynte på sit eget miljømæssige image.

Hans Otto Kristensen
Konsulent og ejer, HOK Marineconsult

Mange krydstogtrederier bryster sig i disse år af at sejle på el og brug af brændselsceller, drevet af brint.

Brug af batterier til krydstogtsejlads er i praksis helt håbløs, da man kun kan sejle cirka en time til havs, inden batteriet skal oplades. Og det kan bare ikke kan lade sig gøre, da ladefaciliteter ikke findes ude på de store verdenshave.

Igen benytter man sig i stor stil af folks manglende viden om el-sejlads for at pynte på sit eget miljømæssige image, hvilket er dybt forargeligt.

Udledning i hjemlige farvande

Heller ikke i vores hjemlige farvande går vi fri af krydstogtskibenes skadelige emissioner.

I Københavns havn er krydstogtskibene den absolut største bidragyder til havnes samlede maritime C02-udslip – og øvrige udslip af røggasemissioner, som for tre år siden blev påvist gennem en undersøgelse foretaget af Rambøll A/S og HOK Marineconsult ApS i fællesskab for København Kommune.