Lars Struwe om kommende flådeplan: Ubemandede krigsskibe er en del af fremtiden

Flåden udgør et væsentligt sikkerhedspolitisk middel sammen med de øvrige værn og myndigheder – og skal inden for rammen af Forsvaret sikre tilstedeværelse af nødvendige lagre og logistik for at sikre, at operationer kan gennemføres.

For at sikre, at flåden kan dette, kræves en dansk flådeplan, der tager højde for de opgaver, som flåden skal løse i de næste 20 til 30 år – og ikke kun de opgaver, der er lige i horisonten.

Ubemandede enheder

Der er behov for vigtig ny teknologisk tænkning. Droner er en del af dette, men kun en del. Den amerikanske flåde planlægger omfattende brug af droner af mange forskellige størrelser, energivåben, passive sensorer, hypersoniske våben, kunstig intelligens, cyberkapaciteter og kvanteteknologier.

Ubemandede skibe er en del af fremtiden.

Lars Bangert Struwe
Generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Ubemandede skibe er en del af fremtiden. I USA planlægger man en flåde på 381 bemandede skibe og 134 ubemandede skibe – herunder forskellige typer af ubemandede enheder fra store LUSV (Large Unmanned Surface Vehicles) til UUV (Uncrewed undersea vehicles). Disse ubemandede enheder er langt større end droner. De kan være op til 120 meter lange og rumme op til 32 missillaunchere.

Ubemandede enheder kræver service og indsættelse, men det sker ikke nødvendigvis på kamppladsen, men længere væk – måske i sikkerhed. En udvikling inden for de bemandede og ubemandede enheder er samspillet, hvor bemandede enheder kan være "moderskib" for ubemandede enheder. Det er en tendens lige nu både i det landmilitære domæne og det luftmilitære domæne.

I fremtiden vil for eksempel en F-35 ikke operere alene, men vil kunne operere sammen med droner. Der er flere projekter i gang på området. 'Collaborative combat aircraft' (CCA) er et af det amerikanske forsvars programmer på området. Man udvikler her en ubemandet enhed, der bliver "wingman" for den levende pilot. Der tales om helt op til fem til ti enheder, der flyver sammen med det bemandede F-35.

På landjorden udvikler man også ubemandede enheder (ofte benævnt robotter), der kæmper side om side med mennesker. I Sydkorea arbejder man med at udvikle ubemandet artilleri, der skal arbejde sammen i enheder med bemandet artilleri.

I udviklingen af danske sejlende enheder bør der derfor indgå meget nøje overvejelser om brugen af nye krigsskibe som moderskib for ubemandede sejlende og flyvende enheder.

Industrimæssige muligheder

Hele denne nye teknologi er under udvikling lige nu, og det giver en industrimæssig mulighed for at skabe et nyt marked.

Helt generelt er der lige nu ikke nok skibsbygningskapacitet i Europa eller USA til den oprustning, der igangsættes, hvis ikke der skal bygges i Asien. Samtidigt er skibsbygningsindustrien i USA og dele af Europa ikke kosteffektiv, men producerer både ud fra forældede fremstillingsmetoder og forældede skibsprofiler.

En flådeplan skal række 25-30 år ud i fremtiden.

Lars Bangert Struwe
Generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Danske virksomheder har her markedsførende teknologier. Danmark bør derfor investere i en ny industri, der baserer sig på den nyeste forskning og udvikling af blandt andet industrirobotter til produktionen. Det kræver en voldsom investering, men det vil kunne give dansk industri, forskning, rederier og flåde en førende position.

Det kræver, at politikere ser det som en langtidsinvestering, der går ud over forsvarsforligets ti-årige horisont. En flådeplan skal række 25-30 år ud i fremtiden. Den bør derfor rumme en fleksibilitet både i tilgang til typen af enheder og til antal, men man skal af hensyn til industri og forskning binde sig for en lang tidshorisont, så det giver mening investeringsmæssigt.

Den danske flåde skal i fremtiden have så stor som mulig kampkraft. Det vil betyde, at den skal være delvist ubemandet – det skaber et behov for ny teknologi, flere søfolk og et samspil med dansk forskning og erhvervsliv – eventuelt sammen med Nato-allierede.

Det skal ske hurtigt, for den sikkerhedspolitiske situation forværres kun, og der er en lang produktionstid.