Mærsk vil have tidligere Google-chef i ledelsen
Den danske topchef Allan Thygesen står i spidsen for it-virksomheden Docusign og har tidligere været direktør i Google, hvor han havde ansvaret for Nord- og Sydamerika.
![A.P. Møller-Mærsk foreslår Allan Thygesen som nyt medlem af bestyrelsen, når rederikoncernen holder generalforsamling 14. marts.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/278762/120936.jpg)
![Sophie Bavnhøj](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5524-sophie-bavnhoej-2-48.jpg)
Sophie Bavnhøj
RedaktionsassistentDen danske shippingkoncern A.P. Møller-Mærsk indstiller topchefen Allan Thygesen som nyt medlem af bestyrelsen, skriver Shippingwatch.
Allan Thygesen er administrerende direktør for den amerikanske it-virksomhed Docusign, der tilbyder elektroniske kontrakter og underskrifter.
Den danske topchef har tidligere arbejdet i en række start-up-virksomheder i Silicon Valley, Californien, USA, samt den store kapitalfond Carlyle og Google, hvor han som direktør havde ansvaret for Nord- og Sydamerika. Siden oktober 2022 har han stået i spidsen for det børsnoterede Docusign.