Skibsfartens grønne omstilling viser, hvor svært det bliver at leve op til COP28-aftalen

På COP28 blev der også luftet nogle mærkelige udsagn fra Saudi Arabien, om at der fandtes nogle grønne olietyper, der skulle udlede mindre CO2 end almindelig olie.

Også det udsagn er det rene vrøvl og må betegnes som greenwashing af værste karakter i direkte modstrid med det faktum, at et kilo olie udleder 3,2 kilo CO2 ved forbrænding i en dieselmotor, uanset hvilken farve man efter forgodtbefindende tilskriver olien – så er det også på plads.

Den grønne omstilling med blandt andet produktion af Power-to-X brændstoffer vil kræve store mængder brint, så den produktion skal skrues op i de kommende år.

Trods det indgår regeringen store aftaler om eksport af brint Tyskland til blandt andet deres omfattende stålindustri, som virkelig får brug for det råstof på grund af mange års fejlslagen energipolitik hos vor sydlige nabo.

Netop skibsfartens eksempel viser, hvor kæmpestor opgave samfundet står overfor, når man nu skal indføre samme krav om stærkt forøget energieffektivitet for hele vort samfund.

Hans Otto Kristensen
Marinekonsulent, HOK Marineconsult

Det er uforståeligt, at vi for at redde Tyskland bliver nødt til at sælge ud af dette vigtige råstof, som bliver grundelementet i produktionen af de fremtidige Power-to-X-brændstoffer.

Vi vil med stor sandsynlighed slet ikke blive i stand til at fremstille nok brint indtil videre, blandt andet fordi vores udbygning af vedvarende energikilder slet ikke står mål med de mål, vi har sat i Danmark indenfor de næste 10 år – specielt indenfor den omfattende danske skibsfart, som virkelig har sat sig i spidsen for at imødekomme kravene om mindre udslip af drivhusgasser.

Sidste år reducerede vi sågar elproduktionen fra landvindmøller, og vores havvindmølle-effekt blev kun øget med 0,4 gigawatt i forhold til de 4-6 gigawatt elektrolysekapacitet, vi får behov for i 2030 alene til brintproduktion.

Danmark risikerer derfor at sakke bagud også i forhold til COP28-målet om, at produktionen af vedvarende energi på verdensplan ønskes tredoblet – ikke udtrykt som et bindende mål, men som en ren og skær hensigtserklæring, ligesom de fleste andre aftaler på COP28.

Lad mig afslutte dette indlæg med at tage fat i aftalen om, at vores energieffektivitet skal fordobles inden 2030.

Jeg tvivler på, at de personer, der har indgået aftalen om fordoblet energieffektivitet, reelt er klar over hvilket kæmpe problem, det vil være at opfylde det punkt. 

Jeg har selv i knap 15 år været stærkt engageret i skibsfartens meget store og ambitiøse grønne omstilling, der for alvor tog fart, da FN's søfartsorganisation i 2013 indførte en bindende aftale om, at alle nye skibe, der sættes i drift efter 2013, skal leve op til en helt ny og revolutionerende energistandard, der tager udgangspunkt i et såkaldt Energi Effektivitets Design Indeks – benævnt EEDI.

Et nyt skib må ganske enkelt ikke sættes i drift, hvis ikke det har en EED-værdi under et givent krav, som beregnes via en kompleks beregningsprocedure, som jeg selv har været en af hovedpersonerne bag. 

Jeg tvivler på, at de personer, der har indgået aftalen om fordoblet energieffektivitet, reelt er klar over hvilket kæmpe problem, det vil være at opfylde det punkt.

Hans Otto Kristensen
Marinekonsulent, HOK Marineconsult

Godkendelsesproceduren og administrationen af EEDI er stadig under diskussion og revision, hvilket netop viser kompleksiteten af denne energieffektivitets relaterede opgave for blot det skibstekniske område.

Heldigvis har lovgivningen medført, at de skibe, der bygges i dag, er væsentligt mere energieffektive end de skibe, der så dagens lys for 15 år siden, faktisk mellem 20 og 30 procent – i bedste fald op til 40 procent, med deraf mindre CO2-udslip i samme størrelsesorden.

Netop skibsfartens eksempel viser, hvor kæmpestor opgave samfundet står overfor, når man nu skal indføre samme krav om stærkt forøget energieffektivitet for hele vort samfund.

Der vil være en uendelighed af tekniske forhold, som skal leve op til energieffektivitetsforbedringer på 50 procent i løbet af blot seks år.

Det betyder eksempelvis, at alle biler skal køre det dobbelte antal kilometer på en liter benzin eller kilowatt-time – er vi klar til det?

Desværre næppe ud fra mine egne erfaringer med skibsfartserhvervet.