Tidligere kirkeministre kritiserer plan om at afskaffe store bededag: “Det er en mangel på respekt for kirkens traditioner”
Det er en “uklog” og “dårlig” idé, at regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag. Afskaffelsen bryder nemlig med en gammel tradition, hvor staten undlader at blande sig i kirkens indre anliggender, lyder kritikken fra flere tidligere kirkeministre.
Marie Møller Munksgaard
JournalistDer har været den perfekte storm mod den nye regering, siden de i december præsenterede planen om at afskaffe store bededag.
Kritikken er nemlig haglet ned fra både fagbevægelsen, folkekirken og flere af Folketingets partier. Det er eskaleret i sådan en grad, at Fagbevægelsens Hovedorganisation sammen fire af Folketingets partier vil have en folkeafstemning om, hvorvidt helligdagen skal afskaffes, så befolkningen kan komme til orde.
Og nu stempler fire tidligere kirkeministre også ind i koret af kritiske røster og kalder regeringens lovforslag for en “dårlig” og “uhensigtsmæssig” beslutning.