Tidligere LAU-formand overtager Henrik Dahls plads i Folketinget
Når Henrik Dahl rykker til Bruxelles, bliver det den tidligere LAU-formand Carl Andersen, der overtager hans mandat.
![Henrik Dahl (LA) står til at få Liberal Alliances ene mandag i Europa-Parlamentet. Carl Andersen er 1. suppleant og overtager hans plads i Folketinget for partiet. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/282758/126161.jpg)
![Emilie Tilma](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5518-emilie-tilma--2-48.jpg)
Emilie Tilma
RedaktionsassistentLiberal Alliance fik sit første mandat i Europa-Parlamentet ved valget søndag aften.
Det står klart efter, at 100 procent af stemmerne er talt op. Og manden, der skal repræsentere partiet i Bruxelles, er partiets spidskandidat Henrik Dahl (LA).
Han sidder til dagligt i Folketinget for partiet, en plads, der nu også er fundet en afløser til.
Det bliver tidligere formand i Liberal Alliance Ungdom Carl Andersen, der som første suppleant skal overtage Dahls mandat.
Det er ikke første gang Carl Andersen sætter sig i Henrik Dahls stol i Folketinget. Han var nemlig også stedfortræder for Henrik Dahl i december, hvor han var sygemeldt.
Carl Andersen er forhenværende byrådsmedlem i Vejen Kommune, forhenværende landsformand i Liberal Alliances Ungdom og har en plads i Liberal Alliances hovedbestyrelse.
Udover sin politiske karriere arbejder Carl Andersen som skattepolitisk konsulent for Dansk Erhverv.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/15545/carl-andersen.jpeg)
Carl Andersen
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/3831/henrik-dahl.jpg)