Toplobbyist forsvarer lukkethed: "Uden fortrolighed kan kunders sårbarhed blive udstillet polemisk"

Er det mest politikere, I taler med, eller taler I også med embedsværket?

“Vi taler med alle, men udgangspunktet for os er stadig, at det ikke altid er os, der skal gøre det for kunderne. Vores rolle er at oversætte det politiske problem og hjælpe kunderne med at forstå de politiske processer. Vi klæder dem på til at tage den politiske samtale. Og i nogle tilfælde har vi jo et netværk eller en god dialog med nogen i forvejen. Der er også forskel på, hvilke myndigheder der gerne vil samarbejde, og hvem der har mere tradition for at holde sig til at tale med brancheforeninger.”

Hvilken betydning har netværk?

“Vi ansætter aldrig folk på grund af deres netværk. Vi ansætter meget velbegavede folk, der er analytisk skarpe og forstår politik. Og ja, de folk har også et netværk, og selvfølgelig er det en fordel at omgive sig med mennesker, der forstår og arbejder med politik, hvis man selv skal arbejde med politik.” 

Karensperioder er overregulering eller symbolpolitik, der ikke virker.

“Det bliver jo hurtigt en hønen-eller-ægget-diskussion. Rekrutterer vi politisk aktive kollegaer, fordi de har et godt netværk, eller rekrutterer vi kollegaer, der forstår politik – og som derfor også ofte har et godt netværk. Det korte af det lange er, at vi har brug for kollegaer, der forstår politik, beslutningsprocesser og magtspil, og som har lyst til at nørde i det. Netværk er en vigtig del af det.”

I har en del tidligere politikere ansat med et meget bredt politisk spektrum, og det kan jo godt virke som en god måde at have en vej ind til de forskellige politiske partier?

“Der ligger ikke en master-strategisk ting bag. Vi ansætter ikke folk efter, om de er røde eller blå. Vi kigger på, om det er de rigtige mennesker for Grace.”

Men det er vel en fordel for jer at være bredt repræsenteret?

“Det er rigtigt på den måde, at vi siger, at vi kan hjælpe med at skaffe indsigter fra begge sider. Og i øjeblikket er vi bevidste om, at vi gerne vil have flere med rød baggrund, så på den måde kan det godt give et skifte på foden, i forhold til hvem vi ansætter. Men det er på ingen måde afgørende.” 

“Nogen tror, at man kan købe sig til et netværk, der giver indflydelse og adgang. Det sælger vi ikke. Det er der nogen, der gør. Men man kan ikke ringe og spørge, om vi lige kan fikse et møde. Der er ikke et adgangsproblem i Danmark, så for langt, langt de fleste ændrer et netværk heller ikke noget. Hos os køber man viden og hjælp til at blive klædt på.”

Er det en strategi, at I har mange ungdomspolitikere ansat?

“Nej, men det er en strategi, at vi ansætter folk, der forstår politik. Dem, der har energi i det. Og det har dem fra ungdomspartierne ofte. De har hjulpet med kampagner og aspirerer til at være kandidater. Og det er her, vi kommer tilbage til diskussionen om hønen og ægget. Jeg forstår udmærket den journalistiske interesse i det, men svaret er simpelthen, at vi hjælper virksomheder med at løse nogle politiske problemer, og derfor ansætter vi dem, der er gode til det.”

Alex Vanopslagh, Morten Dahlin og Anders Vistisen er eksempler på tidligere ansatte i Grace. Har det omvendt en værdi, at jeres tidligere ansatte i dag sidder på centrale poster?

“Det er jo dumt at sige, at det ikke har værdi, men omvendt har det ikke værdi. Jeg har snakket med Morten Dahlin én gang, siden han blev minister. Alex er en rigtig god ven, så ham snakker jeg med af andre grunde. Selvfølgelig snakker man med tidligere kolleger, men der er også rigtig mange, man ikke snakker med. Og jeg mener hverken, at det giver bedre adgang eller et bedre svar.”

Men er det lidt lettere at få dem til at tage telefonen eller giver det en lettere vej til den opgave, du skal løse?

“Jeg oplever det ikke som et problem at få adgang i Danmark. Heller ikke til dem, som jeg ikke kender.” 

Vi talte med en anden inden for branchen, der sagde, at det er langt vigtigere at have tidligere embedsmænd ansat end politikere. Deler du den opfattelse?

“Embedsmænd har rigtig god procesforståelse og er rigtig gode til formuleringer og projektledelse i forhold til en politisk sag, fordi de er vant til at bringe det op til en minister og kunne udlægge processen. Så jeg er enig i, at det er vigtigt, men det er vigtigere for os, at de passer til Grace, og at man har en evne til politisk tænkning.”

Nogle er lidt bekymrede for, at vi får en skare af policy-professionelle, som bevæger sig frem og tilbage i en lille lukket verden, der opererer lidt med det samme syn på politik. Har du slet ingen bekymringer ved de her svingdøre?

“Nej. Jeg forstår godt bekymringen, men for mig repræsenterer den et unuanceret syn på demokrati. Alternativet er værre, for det er censur. Jeg synes, at samtalen skal tages. Det giver bare andre problemer at begynde at lave regler for det.”

Men er det ikke også et tillidsspørgsmål i forhold til borgerne, om en embedsmand den ene dag kan sidde med fingrene helt nede i et konkret sagsområde, og den næste dag kan arbejde for en kunde hos jer, der ønsker at påvirke det i en bestemt retning?

“Karensperioder er overregulering eller symbolpolitik, der ikke virker og forhindrer frie tænkende mennesker i at arbejde med det, de er gode til. Det er vigtigt, at man også kan bruge sine kompetencer efter et liv i politik. Og det er vigtigt, at vi har folk med forståelse og erfaring fra politik. Derfor er det både vigtigt og godt, at der er rotation.” 

Det går imod den måde, vores demokrati fungerer på, at der skal være sådan en pr. default åbenhed.

“Jeg ser det her med fortrolighed som noget helt principielt, og fordi jeg er idealist på demokratiets vegne. Der kommer ikke et bedre demokrati og en bedre demokratisk samtale ud af det. Så er det bedre, at dem, der snubler, kommer ud i jeres gabestok, end det er at lave regulering.”

Det med karensperioder går jo lidt begge veje. Man kan i princippet være på vej til at skifte job, samtidig med at man sidder som minister eller særlig rådgiver. Ser du anderledes på den situation?

“Det er selvfølgelig ikke en ideel situation, hvis en minister varetager en særinteresse uden at sige det. Men det er en præmis for alle, der skal skifte job, at de skal håndtere loyalitet og fortrolighed, imens de søger væk. Hvis der opstår interessekonflikter, skal de stadig erklære sig inhabile, og tavshedspligten består efter endt ansættelse, så vi har faktisk lovgivning, der passer på de situationer. Jeg mener, at det vil være et værre system at lave karensregler. Så vil jeg hellere have fejlene i det, der er nu.”

Har I sagt nej til kunder, fordi I ikke kunne stå inde for deres motiver?

“Nej, men det skyldes, at det løser sig ved, at vi fortæller, hvad vi kan bidrage med, og hvad vi har af grænser for vores arbejde, og så siger de jo nej tak, hvis de ikke er interesserede i at købe vores indsigt på de forudsætninger.” 

I har fået en langt mere betydningsfuld rolle i vores demokrati. Kan du forstå, at det også øger offentlighedens interesse i, hvad I laver, og hvem I tjener?

“Det går imod den måde, vores demokrati fungerer på, at der skal være sådan en pr. default åbenhed. Vi har tilsluttet os DI’s principper for god lobbyisme, og oversættelsen af det internt er, at vi siger, hvem vi arbejder for, og hvad vi bliver betalt for, når vi taler med nogen, hvor vi er interesserede i at få viden om processer eller at påvirke dem.”

“Demokratiske løsninger findes bedst, når man kan lægge sårbarhed åbent frem. Det sker i langt de fleste tilfælde i et fortroligt rum. Det sker i diskretion. For ellers går der politik i den. Uden fortrolighed kan kunders sårbarhed blive udstillet polemisk og brugt politisk.”

“Public affairs handler også om, at nogen har brug for at forstå politik i fortrolighed, og hvis det hele skal lægges frem i medierne og udstilles af alle mulige, så får man ikke de samtaler. Men behovet er der stadig, og de ville bare flytte et andet sted hen.”

Så du mener ikke, det vil være en fordel for demokratiet med mere åbenhed?

“Det er et meget fordrejet spørgsmål, fordi man kan jo ikke være imod mere åbenhed, når du spørger sådan, men åbenhed for dem, der har brug for fortrolighed, er en dårlig idé.”