Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Troels Lund Poulsen

Vil ministeren redegøre for årsagen til, at redningsbåden til Redningsstation Anholt ikke er i drift?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Udvalget for Landdistrikter og Øer, Spørgsmål 123

Vil ministeren redegøre for årsagen til, at redningsbåden til Redningsstation Anholt ikke er i drift, hvad problemet er med redningsbåden og om den vil være klar til sommersæso­nen? Der henvises til artiklen ”Øboer undrer sig: Har ikke set spritny redningsbåd i over et år” bragt på tv2ostjylland.dk den 10. april 2024.

Svar fra fredag den 3. maj 2024

Vil ministeren redegøre for årsagen til, at redningsbåden til Redningsstation Anholt ikke er i drift, hvad problemet er med redningsbåden og om den vil være klar til sommersæsonen? Der henvises til artiklen ”Øboer undrer sig:

Har ikke set spritny redningsbåd i over et år” bragt på tv2ostjylland.dk den 10. april 2024.

Svar:

Til brug for besvarelse af spørgsmål 123, er der indhentet bidrag fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der oplyser følgende:

”Redningsfartøjet Jacob Frederiksen blev leveret af et fransk værft til Flådestation Frederikshavn i januar 2023, hvor der skulle ske udrustning af fartøjet og foretages enkelte installationer, bl.a. installation af radioer.

Efter endt installationsperiode i Frederikshavn blev Jacob Frederiksen i marts 2023 sejlet til Redningsstation Anholt, hvor træning og rutinering af besætningen skulle foregå.

Den formelle overdragelse fra FMI til Kystredningstjenesten udestår dog fortsat, grundet følgende forhold:

Redningsfartøjet har først i februar 2024 fået de danske tilladelser og certifikater fra Søfartsstyrelsen. Den primære årsag hertil er et langvarigt forløb med tilvejebringelse af dokumentationsgrundlaget fra leverandøren og klassifikationsselskabet Bureau Veritas, som danner grundlaget for Søfartsstyrelsens godkendelser til operativ ibrugtagning.

Redningsfartøjet har tillige efter modtagelse i Danmark været ramt af reklamationssager og materielfejl. FMI har derfor ad to omgange selv valgt at gennemføre de nødvendige udbedrende tiltag på vegne af leverandøren og på dennes regning. Dette for at gøre fartøjet klar til operativ overdragelse hurtigst muligt.

Fartøjet har ad flere omgang været sejlet til Grenå med henblik på udbedringer af materiellet. Arbejdet pågår fortsat og vurderes at strække sig over en periode på yderligere ca. to måneder. Hertil forventes, at besætningen skal gennemføre operativ forberedelse, inden fartøjet er klar til operativ indsættelse. Det forventes derfor, at Jacob Frederiksen er klar operativ indsættelse i sensommeren 2024.” Supplerende kan det oplyses, at Forsvarets øvrige sejlende og flyvende beredskaber kan yde støtte til en redningsaktion, ligesom Redningsstation Anholt råder over et mindre andet redningsfartøj, som også kan bruges til redningsaktioner.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024