Blandet modtagelse af landbrugsstøttens helbredstjek
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerVi frygter, at det politisk bliver svært for Kommissionen at indføre miljøkrav, der skal kompensere for brakstopppet, hvis landmændene når at opdyrke deres brakmarker, inden krav om kompenserende miljøforanstaltninger er fastlagt.
Rikke Lundsgaard
Danmarks Naturfredningsforening
Kommissionens forslag til revision af landbrugspolitiken.
Forslagene gælder for landbrugspolitikken, der løber til 2013.
at overgå fra betalinger baseret på historiske indtægter til en ordning med en mere ensartet sats.
at øge afkoblingen i de lande, som inden for en række landbrugssektorer har valgt at bevare forbindelsen mellem støtte og produktion, selv om den koblede støtte stadig kan spille en rolle i områder, hvor produktionen er lille, men af særlig økonomisk eller miljømæssig betydning.
gradvis at nedsætte støtten i takt med, at de samlede betalinger til store bedrifter stiger, startende fra fx 100 000 EUR om året.
at forhøje det areal, som en landmand skal eje for at være berettiget til EU-støtte fra de nuværende 0,3 ha.
at revidere de krydsoverensstemmelsesstandarder, som landmændene skal overholde for at modtage deres støtte fra Bruxelles. Der kan også tilføjes nye for at klare nye udfordringer som forbedret vandforvaltning og mindskelse af klimaændringer.
Landbruget og Danmarks Naturfredningsforening har vidt forskellige opfattelser af, hvad der er skidt og kanel i EU-Kommissionens forslag til en revision af landbrugspolitikken - det såkaldte helbredstjek.
"I helbredstjekket ønsker Kommissionen at tage hul på en gradvis støttereduktion. Det bakker Landbrugsraadet op om, men det skal gennemføres ensartet og obligatorisk i hele EU," siger Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke, der også støtter planen om at udfase mælkekvoterne.
Men dermed er det også slut med rosen fra landbrugets præsident. De forhadte regler om krydsoverensstemmelse, hvor støtteudbetalingen hænger sammen med overholdelsen af miljø-, dyrevelfærds- og fødevaresikkerhedsregler, står ikke til at blive forenklet eller lempet væsentligt.