S-borgmestre kritiserer regeringens kvælstofplaner: ”Det giver ingen mening”

Regeringen vil slække markant på indsatsen for at genskabe livet i visse fjorde og havområder, viser et lækket aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne. Det får nu hård kritik fra trepartsministerens egne partifæller i kommuner ramt af iltsvind.

Flere socialdemokratiske borgmestre kritiserer regeringens plan om at gå videre med den kvælstof-model, der lader landbruget slippe billigst.
Flere socialdemokratiske borgmestre kritiserer regeringens plan om at gå videre med den kvælstof-model, der lader landbruget slippe billigst.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Det vækker bekymring hos adskillige socialdemokratiske borgmestre rundt i landet, at trepartsminister Jeppe Bruus (S) vil arbejde videre med den mildeste kvælstofmodel for landbruget i trepartsforhandlingerne.

En model, der næsten eller helt fjerner behovet for at skrue ned for kvælstofudledninger fra landbruget i områder som Djursland Øst, Samsø, Aarhus Bugt Syd og Lillebælt.

“Det giver ingen mening at påstå, at der ikke længere er brug for at gøre noget i de her områder. Vi ved, at der ikke er meget liv tilbage, og mange af de her fjorde er endda på miljøministerens akutliste,” siger Lone Jakobi (S), der er borgmester i Odder Kommune.

Man bør klart gå med scenarie 1. Vi skal hæve ambitionsniveauet så højt som overhovedet muligt.

Michael Stegger (S)
Borgmester, Syddjurs Kommune

I Syddjurs Kommune er borgmester Michael Stegger (S) også kritisk overfor, at regeringen lægger op til den laveste af tre kvælstofindsatser, der skruer kvælstofreduktionerne i Djursland Øst ned fra 225 tons årligt til nul.

“Det harmonerer overhovedet ikke med virkeligheden. Jeg snakker med lokale fiskere, der fortæller, at der ingen fisk er, og jeg kan med mine egne øje se, at der er mere fedtemøg i vores farvande. Så virker det mærkeligt at påstå, at det hele er, som det skal være.”

Et af de områder, hvor der har været stort fokus på iltsvind, er Lillebælt. Her vurderes det i dag, at landbruget skal reducere 156 tons kvælstof årligt for at opnå godt vandmiljø i 2027. Men går man videre med regeringens foretrukne model, skal landbruget fremover kun skrue ned med 26 tons årligt.

Det undrer borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd (S).

“Jeg håber ikke, det er rigtigt, at indsatsbehovet skal sænkes. Jeg har aldrig set et Lillebælt, der har haft det så svært som nu. I foråret kunne man se fedtemøg på havbunden, og vandet har for første gang ikke været klart på noget tidspunkt i løbet af sommeren.”

Læs også

Opposition og borgmestre: Skru op for ambitionerne

Helt konkret er der lige nu tre scenarier på bordet i trepartsforhandlingerne for, hvordan kvælstofindsatsen i de danske fjorde skal se ud de kommende år:

Ét scenarie, der hæver kvælstofindsatsen med cirka 1000 tons per år. Og to scenarier, hvor indsatsen er henholdsvis uændret eller en smule faldende.

Det er dette sidste scenarie, hvor kvælstofreduktionerne bliver en smule mindre, som regeringen vil arbejde videre med.

Både de socialdemokratiske borgmestre og adskillige oppositionspartier på Christiansborg mener dog, at man bør vælge det første scenarie, der skærper kravene til landbruget om at skære ned på kvælstofudledningerne.

“Man bør klart gå med scenarie 1. Vi skal hæve ambitionsniveauet så højt som overhovedet muligt,” siger Michael Stegger fra Syddjurs.

Også Marcel Meijer (S), der er borgmester på Samsø, mener, at man bør gå med scenarie 1, hvis man vil have en forhåbning om at nå målet om godt vandmiljø i 2027.

“Det her er svært nok i forvejen. Vi kigger på flere initiativer, der skal hjælpe med at genoprette naturen i vandområder omkring Samsø, men det hjælper jo ikke noget, hvis der fortsat siver kvælstof ud i vandet,” siger han.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra trepartsminister Jeppe Bruus for at høre, hvordan han forholder sig til kritikken fra borgmestrene. Det har ikke været muligt at få en kommentar, men han henviser til følgende udtalelse:

"Vi er ikke i mål, før der er god tilstand i vores vandoplande. Som minister kommer jeg ikke til at tage pressen med ind i forhandlingslokalet, og diskuterer derfor ikke konkrete scenarier i offentligheden. Men jeg er fuldstændig enig i, at der bliver udledt alt for meget kvælstof i vores fjorde og kyster. Uanset scenarie skal der skal tages et voldsomt spring frem i forhold til at begrænse udledningerne,” har han tidligere sagt til blandt andet Altinget og DR.

Se her, hvor kvælstofreduktionerne kan falde, hvis man går med model 3, som regeringen lægger op til:

Frygter, at projekter bliver sat på pause

Mens flere borgmestre følger med fra sidelinjen, spidser de politiske forhandlinger om den grønne trepartsaftale til på Christiansborg.

En af de helt store knaster er netop kvælstof, og hvor meget landbruget skal skrue ned. I dag står landbruget for omtrent 70 procent af Danmarks kvælstofudledninger.

Mens regeringen står fast på, at det skal være model 3, som er den mildeste model for landbruget, har både Enhedslisten, SF, Radikale og Konservative meldt ud, at de fortsat vil presse på for den første model, der hæver indsatsen.

Det giver ingen mening at påstå, at der ikke længere er brug for at gøre noget i de her områder. 

Lone Jakobi (S)
Borgmester, Odder Kommune

Hvis dette ikke lykkedes, kan det have markante konsekvenser for vandmiljøet rundt i landet, mener de socialdemokratiske borgmestre fra kommuner med fjorde, der lider af iltsvind og fiskedød.

"Det bliver i den grad vanskeligere at rette op på iltsvindet i vores fjorde, hvis vi ikke får mulighed for at benytte redskaber i treparten som jordopkøb til at komme i mål," siger Lone Jakobi.

I Syddjurs er man blandt andet ved at lave en kortlægning over, hvor det giver bedst mening at tage landbrugsjord ud af drift for at rette op på vandmiljøet. Michael Stegger frygter dog, at den kortlægning kan blive spildt arbejde, hvis man lander på model 3.

“Vi er nødt til at få taget landbrugsjord ud af drift, hvis vi skal nå målet om god økologisk tilstand til tiden. Jeg er bange for, at det ikke sker, hvis vi ender med en kvælstofindsats, der skruer ned for indsatsbehovet,” siger han.

Også Johannes Lundsfryd er bekymret for, om de kvælstofindsatser, kommunen har sat i gang, vil blive til virkelighed, hvis man går med regeringens foretrukne model, der skruer ned for kvælstofreduktionerne i Lillebælt.

"Jeg håber, vi kan få lov til at gennemføre vores projekter omkring vådområder, og at vi kan tage del i trepartens metoder med at opkøbe kvælstofholdige jorde tæt på fjordene, lige meget hvilket scenarie man ender med," siger han.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Stegger Jensen

Borgmester (S), Syddjurs Kommune
salgsleder, Coop

Johannes Lundsfryd Jensen

Borgmester (S), Middelfart Kommune
Master in arts, idéhistoriker (Aarhus Uni. 2013)

Lone Jakobi Sørensen

Borgmester (S), Odder Kommune
antropologi og etnografi (Aarhus Uni.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024