Debat

Landbruget kan nedbringe Danmarks CO2-udslip

DEBAT: Landbruget kan producere masser af vedvarende energi, hvis politikerne vil forbedre vilkårene for bl.a. biogas og biobrændstof, skriver direktør i Landbrugsraadet.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Søgaard-Richter,
Direktør i Landbrugsraadet

En opgørelse fra FN's klimasekretariat viser, at Danmarks udledning af CO2 steg med 11 procent fra 2005 til 2006. Det svarer til, at ekstra 6,9 millioner tons CO2 blev ledt ud i atmosfæren. Dermed skærpes diskussionen om, hvordan Danmark kan få vendt udviklingen og begynde at reducere sin CO2-udledning.

Landbruget står for 75 procent af den vedvarende energi, som i dag produceres i Danmark. Vindenergi noterer sig for resten. Men landbruget har et kæmpepotentiale og kan tre- til femdoble sin produktion af bioenergi uden påvirkning af miljøet eller af fødevarepriserne. 

Landbruget er særdeles interesseret i at udbygge sin produktion af vedvarende energi, så vi nedbringer Danmarks udledning af CO2 i de kommende år. Skal nationen nå at opfylde de fastsatte klimamål om at nedskære udledningen i perioden 2008-2012 med 21 procent, så er det nu, der skal handles.

Landbruget har et kæmpepotentiale og kan tre- til femdoble sin produktion af bioenergi uden påvirkning af miljøet eller af fødevarepriserne.

Claus Søgaard-Richter
Direktør i Landbrugsraadet

Rammevilkår for biogas skal være bedre
I alt for mange år har vi ventet på, at rammevilkårene for biogas og biobrændstof bliver forbedret, så grøn energi bliver fremmet. Der er for mange politikere, der står på bremsen.

For at øge produktionen af vedvarende energi, så er det imidlertid nødvendigt, at der fra politisk side vises vilje til at fremme produktionen af biogas, energiudnyttelse af restprodukter så som halm og afbrænding af fiberfraktion til energiformål. Dertil kommer en fremme af flerårige energiafgrøder og 2. generationsanlæg til produktion af bioethanol og biodiesel.

Statsministerens tale på Venstres landsmøde i weekenden skabte fornyet fokus på klimaindsatsen. Dermed er der skabt håb om, at en skattereform og andre tiltag netop vil øge landmændenes incitament til at investere i merproduktion af bioenergi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Richter

Adm. direktør, Diabetesforeningen
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1998)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024