K: Vores tålmodighed med landbruget er brugt op
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerVi profilerede os på miljø- og naturområdet i valgkampen. Og vi stillede krav om den første miljømilliard og den næste. Miljømilliarden er jo til naturgenopretning.
Per Ørum Jørgensen
Miljøordfører (K)
Kan regeringen lave frivillige miljøaftaler med landbruget? De Konservative er nu blevet meget i tvivl, fordi landbruget er langt bagud med at nå miljømål, som de har lovet regeringen at nå i 2009.
"Vi føler ikke, at landbruget er medspillere. De har i den grad foden på bremsen, hvor de burde have foden på speederen. Derfor er der stor risiko for, at de ikke overholder vigtige miljømål," siger De Konservatives Per Ørum Jørgensen med henvisning til udsigten til, at landbruget ikke når at sænke pesticidforbruget som aftalt og etablere de forureningsbegrænsende randzoner langs søer og åer, som Vandmiljøplan III foreskriver.
"Hvis ikke landbruget lynhurtigt viser resultater, så er vi klar til at overveje afgifter, kvoter og andre tiltag, der tvinger målene igennem. Det kan godt blive skrappe midler," siger Per Ørum Jørgensen.