IDA: Kloakkerne forsømmes af kommunerne

NYHED: Statens aftale med kommunerne om, at de skal forny kloakkerne, overholdes ikke, viser ny undersøgelse. Miljøministeren lover at irettesætte kommunerne.
Kasper Frandsen

Problemet er, at mens vi kan bede togene om at køre langsommere på nedslidte skinner, kan vi ikke bede vandet løbe landsommere gennem nedslidte kloakker. Det vil betyde, at spildevandet siver ud de forkerte steder og dermed kan give et sundhedsproblem.

Jørn Guldberg
Formand for IDA

Kommunerne har brugt 2,3 mia. kr. mindre på at forny kloaksystemet end aftalt, skriver Berlingske Tidende.

Ny undersøgelse fra Rambøll Management, som Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har bestilt, viser, at kommunerne har misligeholdt en 14 år gammel aftale med Miljøministeriet. Aftalens udgangspunkt var, at kloakkernes vedligeholdelsesniveau ikke blev udhulet.

Ingeniørforeningen står tilbage med kraftig kritik af udviklingen, og advarer om sundhedsproblemer og rottefarer, der udspringer af, at hele kloaksystemet stille og roligt forfalder.

"Problemet er, at mens vi kan bede togene om at køre langsommere på nedslidte skinner, kan vi ikke bede vandet løbe landsommere gennem nedslidte kloakker. Det vil betyde, at spildevandet siver ud de forkerte steder og dermed kan give et sundhedsproblem," siger Jørn Guldberg, formand for teknik og innovationsudvalget i IDA, til Berlingske.

KL løber fra aftale
Aftalen mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet fra 1994 betød, at kommunerne hvert år frem til i år skulle forny kloakker for 1,2 mia. kr. Tal fra 2004 viste, at kommunerne kun havde fornyet kloakker for 75 pct. af det aftalte beløb, og derfor blev den årlige ramme sat op til 1,8 mia. kr.

Men nu viser Rambølls undersøgelse altså, at kommunerne stadig kun har brugt 75 pct. af det aftalte beløb på 8,5 mia. kr.

Efterslæbet erkendes af Kommunernes Landsforening, der forklarer det med, at kommunerne har været under et voldsomt anlægspres. Samtidig afventer kommunerne information fra Klimaministeriet om, hvordan man skal planlægge fremtidens kloakbehov i lyset af klimaforandringer.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) siger til Berlingske, at han er sikker på, at kommunerne vil leve op til deres ansvar, og det skal han nok sørge for at holde dem fast på.

Mangel på ingeniører
Efterslæbet på 2,3 mia. kr. kan, ifølge ÌDA, blive meget svært at indhente.

En hurtig politisk milliardindsprøjtning vil ikke gøre det alene. For selv om rigtig mange kloakker trænger til at blive udskiftet, er der desværre ikke særligt mange kloakingeniører til at løfte opgaven, vurderer Jørn Guldberg.

"Der er mangel på kloak-ingeniører. Derfor vil en her-og-nu milliardinvestering i kloakfornyelse ikke kunne realiseres. På sigt truer manglen på kloak-ingeniører grundlæggende mulighederne for at udbygge og vedligeholde det danske kloaksystem," siger Jørn Guldberg.

Han mener, at mange er blevet skræmt væk fra at specialisere sig i kloakker, fordi området er økonomisk nedprioriteret, og derfor ikke er attraktivt.

"Der er jo ikke mange unge, der har lyst til at sidde i den kommunale forvaltning og arbejde med kloakker med så skrabede budgetter," siger han.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024