Radikale vil udfase konventionelt landbrug
Anders Jerking
Redaktionschef"Radikale Venstre ønsker, at fremtidens landbrug skal være økologisk. Derfor vil vi have tredoblet den økologiske produktion inden for ganske få år, så 20 procent af landsbrugsarealet dyrkes økologisk i 2020. På længere sigt skal hele landbruget være økologisk, så det helt afløser den i dag dominerende, dybt forurenende, underskudsgivende landbrugsproduktion," skriver miljø- og naturordfører Johs. Poulsen i en pressemeddelelse.
Udspillet "Danmark i Grønt" er bygget op om fem målsætninger, der skal nås inden 2020.
1. Det økologiske landbrugsareal skal udgøre mindst 20 procent. Det skal blandt andet ske ved at fastholde omlægningsstøtten frem til 2015, støtten til økologisk forskning fordobles, og 75 procent af de offentlige indkøb skal være økologiske i 2015.