Nationalpark i høj søgang

NATIONALPARK: Fem kommuner har afleveret et nyt forslag til nationalpark i Nordsjælland. Uambitiøst, mener politikere og grønne organisationer. Det bliver ikke bedre, lyder det fra Gribskov.
Nationalpark-forslaget fra Nordsjælland er stadig ikke ambitiøst nok, mener en række politikere.
Nationalpark-forslaget fra Nordsjælland er stadig ikke ambitiøst nok, mener en række politikere.Foto: colourbox
Anders Jerking

Vi har gjort vores hjemmearbejde, og hvis det ikke er tilstrækkeligt til at tilfredsstille forligspartierne på Christiansborg, så kaster vi håndklædet i ringen.

Morten Jørgensen (V)
Formand for plan- og miljøudvalget i Gribskov Kommune
Gribskov Kommune vil ikke se på afgrænsningen af den kommende nationalpark en gang til. Det fastslår Morten Jørgensen (V), formand for plan- og miljøudvalget i Gribskov Kommune.

Kommunen har sammen med de fire andre kommuner, der bliver en del af nationalparken Kongernes Nordsjælland, netop afleveret et nyt forslag til afgrænsning af parken. Forslaget inddrager ekstra 1.100 hektar jord, men det er stadig ikke ambitiøst nok, lyder det fra flere partier på Christiansborg.

"Vi har gjort vores hjemmearbejde, og hvis det ikke er tilstrækkeligt til at tilfredsstille forligspartierne på Christiansborg, så kaster vi håndklædet i ringen. Vi kan ikke tage en tredje runde," siger Morten Jørgensen, der understreger, at kommunen ikke melder sig ud af projektet, men at det så bliver op til Christiansborg-politikerne at tage ansvaret for grænsedragningen.

Sidste år afleverede de fem kommuner i området et forslag om afgrænsning af parken, hvor der var fjernet næsten 6.000 hektar i forhold til det oprindelige pilotprojekt. Forligspartierne på Christiansborg vendte tommelfingrene nedad og bad kommunerne komme med et nyt forslag. Det nye forslag, som forligspartierne skal diskutere inden sommerferien, inddrager 1.100 ekstra hektar - primært i området omkring den tørlagte Søborg Sø.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024