Ikke udsigt til flere nationalparker

NATUR: Der er ikke politisk opbakning til at oprette flere end de fem nationalparker, som allerede er planlagt. Kun De Radikale drømmer om flere parker. Danmarks Naturfredningsforening er skuffet.
Nationalparken Thy (billedet) blev indviet sidste år. På lørdag gælder det nationalparken Mols Bjerge.
Nationalparken Thy (billedet) blev indviet sidste år. På lørdag gælder det nationalparken Mols Bjerge. Foto: www.danmarksnationalparker.dk, foto: Barker og Barker Luftfotografi
Anders Jerking

Nationalpark-strategien er indlysende rigtig og noget af det eneste positive, der er sket på naturområdet i denne regerings tid.

Johs. Poulsen (R)
Miljøordfører
Fakta

De fem nationalparker
Sidste år blev landets første nationalpark indviet i Thy. Lørdag åbner nummer to i Mols Bjerge.
Næste år er det planen, at der skal åbnes en nationalpark ved Skjern Å og ved Vadehavet.
Derudover er der planlagt en femte nationalpark i Nordsjælland. Forligskredsen skal i midten af september træffe beslutninger om afgræsningerne af parken, men kan man ikke nå til enighed, er flere ordførere åbne for at lave en nationalpark et andet sted. 

På Sydfyn danner en gruppe borgere i denne uge en modstandsgruppe, der skal forhindre oprettelsen af en nationalpark i det sydfynske øhav. Men borgerne kan spare deres protester. For i forligskredsen bag nationalpark-loven er der ikke opbakning til at oprette flere end de fem nationalparker, som allerede er åbnet eller under forberedelse.

Mest afvisende er den konservative miljøordfører, Per Ørum Jørgensen.
"Vi skal ikke have flere end de fem. Jeg er bange for, at hvis vi laver flere, så devaluerer vi værdien af nationalpark-begrebet. Nu har vi fået fem parker, som ligger godt, og som er meget spændende, og vores udgangspunkt er, at det er nok. Der skal være noget at køre efter. Vi vil hellere bruge pengene på andre naturtiltag," siger han.

Protester gør indtryk 
På lørdag bliver landets anden nationalpark, Mols Bjerge, indviet under protester fra lokale lodsejere, og også i Nordsjælland er en gruppe lodsejere vrede over udsigten til at blive en del af nationalparken Kongernes Nordsjælland.

Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, er overrasket over de lokale protester. "Inden vi går videre, må vi samle erfaringer om, hvordan vi griber det an, så folk ikke får et forkert indtryk af, hvad en nationalpark er. Det er svært at overbevise lodsejerne om, at deres rettigheder ikke bliver indskrænket, selv om loven er meget klar," siger han.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024