Ændring af planloven får hård medfart

PLANLOV: Regeringens lovforslag om en liberalisering af planloven møder skarp kritik fra flere sider efter høringsrunden. En vedtagelse vil betyde tilbageskridt for naturen og landskabet, lyder bekymringen fra blandt andre KL, DN og Friluftsrådet.

Landskabet bliver den store taber ved denne lempelse. Med lovforslaget skades følsomme natur-, miljø- og landskabsområder, når der gives mulighed for at etablere store og skæmmende virksomheder i værdifulde landskaber.

Danmarks Naturfredningsforening
I høringsvar
Fakta

Ændringerne af planloven vil gøre det lettere for 29 yderkommuner:

1. at opføre nye boliger ved landsbyer
2. at give virksomheder i tidligere landbrugsbygninger tilladelse til at udvide
3. at etablere butikker uden for bymidter
4. at planlægge i kystnærhedszonen

Lovforslaget er baseret på en interview-runde med 16 kommuner, som blev gennemført i efteråret 2009 af By- og Landskabsstyrelsen.


Kilde: By- og Landskabsstyrelsen
Naturen og landskabet kommer til at betale prisen for regeringens liberalisering af planloven. Sådan lyder kritikken i flere af de høringssvar, som By- og Landskabsstyrelsen har modtaget fra blandt andet KL, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

"KL anser det for meget vigtigt, at Miljøministeriet og KL udtrykker en fælles åbenhed og erkendelse af, at de nye planlægningsmæssige muligheder vil have nogle konsekvenser, og at de af nogle vil blive oplevet som et tilbageskridt for naturen og landskabet," skriver KL i deres høringssvar.

Også DN er skeptiske på naturens vegne:
"Det vil medføre væsentlige forringelser af kystlandskaber og andre værdifulde landskaber. DN deler vurderingen med eksperter på området om, at der sælges ud af arvesølvet. Det er stærkt problematisk, når det samtidig sker uden et dokumenterbart behov eller garanti for, at det afhjælper problemerne i udkantskommunerne."

Regeringen fastslår ellers i sit udspil 'Danmark i Balance', at det skal være lettere at drive virksomhed og bosætte sig i kommuner uden for de store byområder, "samtidig med at natur, miljø og det danske landskab fortsat bevares og beskyttes".

DN: Naturen må vige
Men flere af de indhentede høringssvar sætter spørgsmålstegn ved, om det vil være tilfældet, hvis regeringens lovforslag bliver vedtaget. I de 29 kommuner, som er udvalgt som udkantskommuner, vil ændringen af planloven ifølge regeringen blandt andet gøre det lettere at planlægge i kystnærhedszonen "til gavn for erhverv, bosætning og detailhandel". Det skal med andre ord være muligt at bygge i kystnærhedszonen på grundlag af en konkret planlægningstilladelse fra miljøministeren. Hvor der før skulle være en særlig planmæssig begrundelse for at opføre i kystnærhedszonen, skal der nu bare være en planmæssig begrundelse. En planlægningstilladelse fra ministeren har heller ikke tidligere været almindelig praksis.

DN mener, at lovforslaget vil skade kystlandskabet. Og så er det også udemokratisk, lyder kritikken.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024