Ålegræs skaber fortsat konflikt
Anders Jerking
RedaktionschefSagen kort
Konsulentfirmaet DHI udgav i efteråret en rapport om ålegræs, bestilt af Landbrug & Fødevarer. Her konkluderede DHI, at ålegræssets dybdegrænse er uegnet som indikator for miljøkvalitet i havet.
Efterfølgende har DMU vurderet rapporten og konkluderet: "at rapportens statistiske grundlag er ukorrekt, datagrundlaget er utilstrækkeligt, og konklusionerne er mangelfulde."
DMU fastholder, at ålegræs fortsat er den bedste indikator til at måle miljøkvalitet i havet, og at der for nærværende ikke er andre alternativer.
Samrådet var indkaldt af Mette Gjerskov, som ville vide, om regeringen vil skrotte ålegræs. Hun havde indkaldt til samrådet, fordi fødevareminister Henrik Høegh (V) i Jyllands-Posten havde sagt:
"Jeg forlanger, at der skal være større faglig enighed om den målemetode, der anvendes i vandplanerne. Hvis forskerne ikke kan nå frem til den enighed, må vi kassere den nuværende målestok (ålegræs -red.)."
På samrådet erklærede Høegh, at han var blevet fejlciteret.
Ålegræs-værktøjet bliver ikke kasseret, og hvis der skal ændres i brugen af ålegræs, så kan det tidligst ske i de næste vandplaner, som gælder fra 2015. Sådan lød meldingen fra både miljøminister Karen Ellemann (V) og fødevareminister Henrik Høegh (V), som torsdag var kaldt i samråd om brugen af ålegræs. Både landbruget og Dansk Folkeparti er utilfredse.
Ålegræs bruges i vandplanerne som en indikator for, om kvaliteten af vandmiljøet bliver bedre, men landbruget og eksperter har kritiseret ålegræs-værktøjet for at være for usikkert. På samrådet slog Karen Ellemann imidlertid fast, at ålegræs er den bedste indikator, som findes, og at der i øjeblikket ikke er alternativer. Derfor spiller ålegræs fortsat en vigtig rolle i vandplanerne.
"At ålegræs ikke er 100 procent præcist er ikke det samme, som at det skal kasseres. Det vil svare til ikke at bruge vejrudsigten, fordi den ikke altid er korrekt," sagde ministeren på samrådet.