Aktør roser regeringens prioritering af miljøteknologi
Casper Andersen
Researcher"Det er et godt og stort skridt i den rigtige retning. Der er mange innovationsmuligheder inden for miljøområdet, som virksomhederne i forvejen arbejder med. At det offentlige med programmet nu forpligter sig til et partnerskab, gør, at der kommer endnu mere fart over feltet med hensyn til udviklingen af nye teknologier og skabelse af nye arbejdspladser og øget eksport," siger Jørn Jespersen, der er direktør i Dansk Miljøteknologi, som er brancheforening for landets miljøteknologiske virksomheder.
Skaber grønne arbejdspladser
Formålet med oprettelsen af programmet er ifølge Miljøministeriet at skabe grønne arbejdspladser via en styrket indsats i forbindelse med udvikling og demonstration af miljøteknologi.
Den ekstra bevilling skal således gøre Danmark til et grønt demonstrationsland, hvor det offentlige og private i fællesskab udvikler ny miljøteknologi, der baner vejen for øget eksport og nye jobs.