Auken vil ikke love at afskaffe klage-gebyr

GEBYR: Miljøminister Ida Auken (SF) vil kun rulle det omstridte klagegebyr tilbage, hvis der er penge i kassen. De grønne organisationer er lamslåede. De påpeger, at S i maj lovede at afskaffe gebyret. Enhedslisten vil bringe sagen op i finanslovsforhandlingerne.
Det var især det store antal husdyr-klagesager, som fik den tidligere regering til at indføre et højere gebyr på klager.
Det var især det store antal husdyr-klagesager, som fik den tidligere regering til at indføre et højere gebyr på klager. Foto: colourbox
Anders Jerking
Fakta

Fakta
Gebyret på 3.000 kroner blev indført sidste år af VK-regeringen. Tidligere var gebyret på 500 kroner. Gebyret skal betales af organisationer, som klager til Natur- og Miljøklagenævnet over en afgørelse - typisk foretaget af kommunerne.

Gebyret betales tilbage, hvis organisationen får ret i klagen, men der kan gå flere år, før sagen er afgjort.

De grønne organisationen mener, at gebyret er et forsøg på at få dem til at klage mindre og påpeger, at de får ret i de fleste af deres klager.

Daværende miljøminister Karen Ellemann (V) fremhævede derimod, at gebyret skulle hindre uvæsentlige klager, så sagsbehandlingen kunne blive hurtigere.

Det omstridte klagegebyr på 3.000 kroner, som VK-regeringen indførte sidste år, bliver kun rullet tilbage, hvis der er penge i kassen. Sådan lyder meldingen nu fra miljøminister Ida Auken (SF).

"Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, at det klagegebyr er en rigtig dårlig ide, ikke mindst fordi organisationerne vinder mange af de sager, som de klager over. Men om vi kan fjerne gebyret, det afhænger af, om der er penge i kassen til at rulle dårlige VKO-tiltag tilbage," siger Ida Auken.

Så du vil ikke love, at det bliver rullet tilbage?

"Hvis der er råd til det, så ruller jeg meget gerne det gebyr tilbage eller mindsker skaderne," siger hun om gebyret, som organisationer skal betale, hvis de indbringer en sag for Natur- og Miljøklagenævnet.

Skriftligt løfte
Miljøministerens melding bliver mødt med vantro hos de grønne organisationer.

"Det passer ikke! Vi har jo på skrift, at det skal rulles tilbage," lyder det fra Per Janfelt, Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Han henviser til en mail, som Socialdemokraternes fødevareminister Mette Gjerskov skrev i maj, da hun var sit partis miljøordfører. Her skriver hun:

"Vi finder regeringens gebyr på klager fra borgere og grønne organisationer over myndigheders miljøafgørelser dybt problematisk - både miljømæssigt og demokratisk (...) I et velfungerende demokrati bør alle have mulighed for at blive hørt - det gælder også miljøet. Den demokratiske ret har regeringen med sit gebyr begrænset. Det vil vi rette op på ved at fjerne gebyret."

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024