Biodiversitet - en folkesag - også i kommunerne

Af Michael Leth Jess 
Vicedirektør, Natur, planlægning og landskab i Danmarks Naturfredningsforening

"Det er useriøst, når DN klandrer kommunerne for ikke at tage hånd om naturbeskyttelse og biodiversitet," mener Flemming Lehbert Sørensen fra KTC.

Naturligvis er det ikke useriøst at spørge kommunerne om, hvordan de har reageret på en henvendelse fra en tidligere miljøminister. Og naturligvis er det ikke useriøst at spørge til, om kommunerne har gjort sig den umage at drøfte ministerens henvendelse i et politisk forum - sådan politiker til politiker.

Det giver trods alt en indikation på, om naturen er flyttet ind i byrådssalen. At den bliver en politisk sag, er nemlig en af forudsætningerne for, at biodiversiteten kan blive det, som vores nuværende miljøminister så brændende ønsker sig: "En folkesag".

Glad for KL's reaktion 
Selvfølgelig redder vi ikke naturen på Bornholm ved at gøre en indsats for vandrefalken eller naturen i Gribskov Kommune ved at redde den grønne mosaikguldsmed. Men med henvendelsen fra Connie Hedegaard fik kommunerne et bud på at arbejde med naturen på et konkretiseringsniveau, der skaber accept og forståelse for mere avancerede sammenhænge: At vandrefalken skal have uforstyrret natur og tilgang til bytte, der ikke indeholder pesticidrester, eller at den grønne mosaikguldsmed kræver næringsfattige søer og moser. Samt at de begge er omfattet af international lovgivning, fordi den danske natur - og naturen som helhed - ikke kender grænser og betyder noget for verden.
 
Derfor var vi også rigtig glade for reaktionen fra Martin Damm (KL), der mener, at det er "fint, at DN gør opmærksom på problemerne", og at enhver ny opgave "har en læringskurve". Og derfor valgte vi at præsentere vores undersøgelse under en lys sommerhimmel sammen med børn og borgmester fra Lejre Kommune, der sammen satte kasser op til hasselmusen - i øvrigt i en statsskov.