Biolog: Danmark følger ikke EU-retten på jagtområdet
DEBAT: Miljøministeriet har privatiseret ansvaret for at overholde EU-direktiv og EU-domme på fuglebeskyttelsesområdet til den enkelte jægere, skriver biolog.
Af Søren Wium-Andersen
Biolog
Miljøministeriets departementet har privatiseret ansvaret for overholdelsen af et EU-direktiv og EU-domme på fuglebeskyttelsesområdet til den enkelte jægere.
I april 2020 sendte miljøminister Lea Wermelin (S) en ny jagttidsbekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsen indebar blandt andet en fredning af tre globalt truede arter af ænder, som Danmark har forpligtet sig til at frede, da regeringen for et par år siden tilsluttede sig FN's Verdensmål. Et meget positiv skridt, der på sigt vil gavne naturen.
I et høringssvar påpegede jeg nødvendigheden af at frede yderligere fire andearter, da der er nogle meget velbeskrevne forvekslingsmuligheder mellem to af de fredede arter og fire andre jagtbare arter.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Efterfølgende bemærkede ministeriet i et høringsnotatet, at mit høringssvar ikke gav anledning til ændringer i bekendtgørelsen.
Et lapidarisk svar
Dette lapidariske svar gav mig anledning til at skrive et brev direkte til ministeren, hvor jeg påpegede, at den danske jagtlovgivning ikke følger en præjudiciel dom fra EU, nemlig C-435/92.
Departementet kan ikke privatisere et myndighedsansvar til den enkelte jæger i klar modstrid med en EU-dom.
Søren Wium-Andersen
Biolog
Brevet blev besvaret af departementet. Departementet forholder sig hverken til EU's vejledning om jagt i medfør af rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle fra 2008 eller til de konsekvenser for medlemsstaternes jagtlovgivningen, som en række EU-domme skal have og som nævnes i vejledningen.
Her omtales specielt EU-rettens dom C-435/92 ikke mindre end ti gange. Dommen omhandler blandt andet forvekslingsproblematikken mellem fredede og jagtbare arter.
I stedet for at diskutere substansen i EU-dommen og EU-vejledningen og dermed forvekslingsproblematikken afviser departementet min henvendelse med, at danske jægere på grund af en jagtprøve er så veluddannede, at de ikke skyder på fredede arter.
Desuden er dykænder almindeligvis aktive fra solopgang til og med solnedgang. De argumenter holder ikke i byretten, da der henvises til en jagtprøve, der blev indført i 1969, hvorfor alle danske jægere ikke har gennemført denne teoretiske prøve, og da dykænder må jages halvanden time før og halvanden time efter solnedgang.
Lav en fredning af forvekslingsarterne
Men på denne bekvemme måde privatiserer ministeriet ansvaret for overholdelsen af EUs direktiv til den enkelte jæger.
Hermed undlader departementet at leve op til de forpligtelser, som EU-rettens dom C-435/92 har lagt over på medlemslandene.
For af EU vejledningen fremgår det, "medlemsstaterne fastlægger jagtsæsonen, så den giver sikkerhed for en fuldstændig beskyttelse af de omhandlede arter".
Ordlyden kan jeg ikke fortolke anderledes, end at det er medlemslandene, der skal udforme reglerne for jagten på en sådan måde, at jagten på forvekslingsarterne skal ophøre for at beskytte de globalt truede og nu fredede fløjls- og taffelænder.
Departementet kan ikke privatisere et myndighedsansvar til den enkelte jæger i klar modstrid med en EU-dom. På den baggrund ser jeg frem til, at Lea Wermelin får gennemført en fredning af forvekslingsarterne.
Det kan nås endnu, da jagten på forvekslingsarterne først går ind den 1. oktober 2020. En fredning vil ikke på nogen måde belaste finansloven.