Blandede reaktioner på næste års miljøpolitik

NYHED: Dansk Naturfredningsforening er de mest positive og SF er de hårdeste kritikere, kan man læse i reaktionerne fra partier og aktører på forslaget til Finanslov 2006 på miljøområdet.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Dansk Naturfredningsforening:
Finansloven giver mening

Vi havde helst set, at der blev mange flere penge at arbejde med allerede næste år,” siger afdelingsleder Thomas Færgeman. Han fortsætter: ”Der er masser af projekter at tage fat på allerede nu. På den anden side ved vi, at 2006 på miljøområdet bliver domineret af, at staten og kommunerne skal finde deres egne ben at stå på i forbindelse med den kommende kommunalreform i 2007.

Vi ved, at etablering af de første nationalparker tidligst kan komme i gang i 2007-8. Og vi ved også, at de helt store projekter til at opfylde vores EU-forpligtelser efter vandrammedirektivet og habitatdirektivet desværre først kommer rigtigt i gang efter 2007. Derfor er der mening i, at 2006 bliver et planlægningsår, hvor regeringen i detaljer finder ud af, hvordan resten af ”naturmilliarden” skal bruges”.
Thomas Færgeman, afdelingsleder i Dansk Naturfredningsforening.

Dansk Folkeparti:
Skuffende finanslov for miljøet

Regeringens forslag til finanslov på Miljøområdet er skuffende. Det er jo ikke som lovet givet flere penge til mennesker i stedet for til natur. I stedet taler de om at bruge den ekstra milliard til EU-habitatsområder og vandrammedirektiver. I stedet skulle man få gjort noget ved partikel forureningen.
Jørn Dohrmann, miljøordfører for Dansk Folkeparti.

Det Radikale Venstre:
Thors Pedersen fugle på taget

Alt for få penge til miljø: Regeringen taler om en milliard krone men afsætter kun 50 millioner til næste år. Det største miljøinitiativ i denne finanslov må være Thor Pedersens fugle på taget. Miljøet må derimod vente, igen!
Morten Helveg Petersen, finansordfører for De Radikale.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024