Brosbøl afviser vildledning i luftsag
Anders Jerking
RedaktionschefDer er ikke noget at komme efter.
Det var meldingen fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S), da hun i denne uge var i samråd i Folketingets Europaudvalg om den såkaldte luftsag, der handler om, hvor stor en ammoniak-reduktion, som Danmark skal forpligte sig på.
Samrådet var indkaldt af Venstre, som mener, at Brosbøl har snydt på vægten, fordi hun på et møde i Europaudvalget 4. juni efter Venstres opfattelse lovede, at hun på ministerrådsmødet 12. juni ville tage forbehold for de konkrete reduktionsmål, men reelt ikke tog forbehold, da hun sad til rådsmødet.