Dansk miljøforskning - næsten - i verdensklasse

Mandag Morgen offentliggør i dag en rapport om Danmarks mest ambitiøse satsning inden for miljøforskningen nogensinde: Det Strategiske Miljøforskningsprogram. MiljøTinget har mødt manden bag rapporten. Han giver programmet et ti-tal, men der er også et "men"...
Marie Andergren

"Før kunne vi ikke blive enige om snerydning om vinteren. Men det viste sig, at vi havde masser at arbejde sammen om. Der opstod en synergieffekt, der smittede videre til universiteterne i København og Odense. Vi fik etableret et langt bredere samarbejde end tidligere, som vi alle har haft gavn af."

Christian Lohse om naboinstitutionerne DMU og Risø
Tidligere centerleder på et af SMPs 29 forskningscentre
Et ti-tal på karakterskalen.

Sådan bliver en af 90'ernes mest ambitiøse forskningsindsatser det "Strategiske Miljøforskningsprogram" (SMP) bedømt.

Censor hedder Morten Fisker. Han er kultursociolog og projektleder på Mandag Morgen, hvor han har brugt det seneste halve år på at analysere resultaterne af SMP. Og resultaterne offentliggører Mandag Morgen i dag.

Læs rapporten her

Dokumentation
SMP kort fortalt

  • Det Strategiske Miljøforskningsprogram, SMP, var Danmarks mest ambitiøse satsning inden for miljøforskningen nogensinde. I sin levetid bevilgede SMP ca. 700 millioner kr. til mere end 600 danske og internationale forskere - og fungerede som rugekasse for 300-400 ph.d.ere.

  • Programmet blev sat i søen i 1992 - i første omgang for en femårig periode. I 1996 blev det forlænget med en række nye forløb, og ved afslutningen i 2003 havde SMP afviklet i alt 16 delprogrammer. Til sammen dækker de et næsten fuldt spektrum af de vigtigste miljøproblemer i jord, vand og luft.

  • Programmets erklærede formål om at øge kvaliteten af den danske miljøforskning er sammenfattet i tre centrale målsætninger:

  • At styrke kvaliteten af forskningen på miljøområdet.

  • At koordinere forskningen på miljøområdet, herunder at styrke det tværvidenskabelige og tværinstitutionelle samarbejde.

  • At sikre nyttiggørelsen af forskningen. Dels ved at forskningsmidlerne rettes mod strategisk relevante forskningsområder. Og dels ved at der sker en effektiv formidling af de opnåede forskningsresultater til den relevante brugerkreds.

  • Programdesignet blev forberedt af Planlægningsrådet for Forskningen og afsluttet af dets afløser, Forskningspolitisk Råd.

  • Syv ministerier gik sammen om at finansiere satsningen. Styringen blev lagt i hænderne på en lille ledelsesgruppe -anført af Lauritz Holm-Nielsen og i samarbejde med en ministeriel følgegruppe og en række faglige følgegrupper.

  • Selve forskningsaktiviteten udgik fra i alt 29 murstensløse forskningscentre.

  • En midtvejsevaluering fra 1997 viste, at der i programmets første halvdel (1992-1996) var produceret mere end 2.700 publikationer - heraf 1.100 underkastet peer review. Hertil kommer knap 1.000 conferencepapers. Der findes ingen optælling af publiceringen efter 1996, men meget tyder på, at niveauet i denne periode var endnu højere.

  • Det sidste delprogram lukkede i midten af 2004.

    Fire centrale kriterier er brugt til at bedømme programmets succes:

  • Kvalitet: Lykkedes det at bedrive forskning af høj videnskabelig kvalitet.

  • Kommunikation: Formåede programmet at gå i dialog med de grupper, der kunne drage praktisk nytte af forskningsresultaterne.

  • Koordination: Opnåede man en mere koordineret forskningsindsats på miljøområdet.

  • Kontinuitet: Skabte SMP forudsætnignerne for, at den mest lovende forskning kunne fortsætte i andre sammenhænge.

    Kilde: Mandag Morgen


  • Altinget logoMiljø
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    Seneste fra Miljø

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024