Debat

Dansk Miljøteknologi: Regeringen risikerer at gamble med danskernes grundvand

Regionerne har afgørende viden om grundvandsressourcerne. Det skal regeringen holde for øje, når politikerne i den kommende tid træffer beslutninger med krog i Sundhedsstrukturkommissionens hovedrapport, skriver Signe Sonne-holm.

Nogle af de udfordringer med vandmiljøet, vi i dag står over for, har rod i netop de strukturelle beslutninger, skriver&nbsp;Signe Sonne-holm.<br>
Nogle af de udfordringer med vandmiljøet, vi i dag står over for, har rod i netop de strukturelle beslutninger, skriver Signe Sonne-holm.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Signe Sonne-Holm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De danske regioner håndterer flere opgaver end blot sygehusvæsenet. Det skal politikerne holde sig for øje, når regeringen på baggrund af Sundhedsstrukturkommissionens 600 siders lange rapport skal træffe beslutning om de næste skridt.

Ikke mindst på miljøområdet varetager regionerne vigtige opgaver, som er relateret til grundvandskortlægning og jordforurening.

Her sidder cirka 300 eksperter fordelt i de fem regioner og varetager en kompleks opgave, der spænder fra oprensning af forurenede villagrunde til store generationsforureninger, der er forårsaget af blandt andet industrivirksomheder gennem tiden, og som rummer nogle særdeles uønskede og giftige stoffer.

Læs også

Det er afgørende arbejde for at sikre vores grundvandsressourcer. Derudover har særligt arbejdet med generationsforureninger været en lang og tung politisk bold at rulle i mål. Det arbejde må vi ganske enkelt ikke sætte over styr.

For det tager tid at bygge den viden og ekspertise op. Men den kan ødelægges på et splitsekund. Det har vi set gang på gang. Ikke mindst da amterne – regionernes forgænger – blev nedlagt. Det samme billede så vi med de statslige udflytninger af blandt andet Miljøstyrelsen i 2019.

Jeg vil argumentere for, at nogle af de udfordringer med vandmiljøet, vi i dag står over for, har rod i netop de strukturelle beslutninger.

Regioners rolle fremstår uklar

Kommissionen påpeger, at regionerne fremadrettet alene bør varetage opgaver inden for sundhed og ældre. Regionernes øvrige opgaver "vil skulle placeres i enten kommuner eller staten, hvis der kan findes en hensigtsmæssig alternativ placering".

Vi har hverken brug for videnstab, tempotab i oprensningerne eller flere deciderede miljøskandaler.

Signe Sonne-holm
Sekretariatschef, Dansk Miljøteknologi

Det virker uigennemtænkt.

Arbejdet med oprensning af jordforurening og grundvandsbeskyttelse er et område, der kræver en højere grad af lokal tilstedeværelse og kendskab end et statsligt niveau vil kunne bidrage med.

Det kræver ofte fysisk fremmøde og dialog samt forhandlinger med grundejere, vandværker, rådgivere og entreprenører.

Omvendt kræver det også samlede prioriteringer i større geografiske enheder end dem, kommunerne typisk repræsenterer.

I Danmark alene har vi identificeret ti store generationsforureninger og op mod 40.000 mindre jordforureninger, der potentielt kan udgøre en trussel for vores dyrebare grundvandsressourcer. Det arbejdet må vi ikke sætte over styr i endnu en organisatorisk kolbøtte.

Hvis regeringen går videre ned ad denne sti, så bør man have en god og klar plan for regionernes øvrige opgaver; herunder arbejdet med jordforurening og grundvandsbeskyttelse.

Vi har hverken brug for videnstab, tempotab i oprensningerne eller flere deciderede miljøskandaler.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024