Danva: Kommission skuffer på drikkevand

Det, kommissionen lægger op til, er rigtigt godt og meget konkret. 

Rikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk medarbejder ved Danmarks Naturfredningsforening

Hvor blev de obligatoriske boringsnære beskyttelseszoner af?

Spørgsmålet kommer fra vandselskabernes brancheorganisation, Danva, og er rettet mod sidste uges længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen.

”Vi er skuffede over, at kommissionen ikke kommer med noget konkret. Vi havde regnet med, at man ville foreslå obligatoriske boringsnære beskyttelseszoner, som er et utroligt billigt og effektivt redskab,” siger konsulent Claus Vangsgård.

Kommissionen nedkom torsdag i sidste uge med 44 anbefalinger, som grundlæggende er blevet vel modtaget af landbrug, grønne organisationer og regeringen.

Bedre beskyttelse af drikkevandet er en af anbefalingerne. Det handler om, at kommunerne bør kortlægge de boringsnære områder for at undersøge, hvor der er behov for yderligere beskyttelse. Derudover bør statens grundvandskortlægning og kommunernes planlægning evalueres, og så bør Miljøministeriet sætte et arbejde i gang, der identificerer pesticidfølsomme områder. Desuden lyder anbefalingen, at hvis en sikkerhedszone er nødvendig skal evt. kompensation betales af vandforbrugerne.

Også regeringens mål om at reducere pesticidbelastningen med 40 procent er årsag til en anbefaling. Den lyder blandt andet på, at der skal iværksættes nye initiativer senest i 2016, hvis ikke man ikke har nået målet.

Kun beskyttelseszoner vil batte noget
De boringsnære områder er helt afgørende for Danva, fordi eventuel nedsivning ikke når at blive fortyndet i lige så høj grad, som når grundvandet er sivet ned længere væk fra boringen. Organisationen glæder sig derfor over, at der er fokus på de områder, men forstår ikke baggrunden for de konkrete anbefalinger.

”Det er ikke behov for mere kortlægning, der er i stedet behov for handling. Det eneste der virkelig vil batte noget er en klar anbefaling af obligatoriske beskyttelseszoner,” siger Claus Vangsgård.

Han tror, at den manglende anbefaling er udtryk for uenighed i kommissionen, og han frygter, at beskyttelseszoner ender med fortsat at skulle indgås som frivillige aftaler.

”Problemet er, at hvis landmanden ikke vil være med til det, så betyder det sandsynligvis, at det ikke bliver til noget,” siger Claus Vangsgård.