Debat

DN fastholder kritik af Fingerplan

DEBAT: DN understreger, at de roser Fingerplanen. Men trods miljøministerens forklaring frygter de stadig for de beskyttede områder i hovedstadsregionen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peder Agger,
professor i miljøplanlægning og medlem af DN's forretningsudvalg 

DN vil stadig gerne rose Fingerplanen for at fastholde de grønne kiler og stationsnærhedsprincippet. Vi anerkender planens gode sider - selv om vi samtidig på andre områder finder den foruroligende og i bedste fald uklar. Derfor har vi stillet 9 konkrete forslag til forbedringer af planen.

Ikke mulighed for at bremse byvækst
Det har vi, fordi hovedstadsregionen er under et meget stort pres fra byvæksten, og der er behov for en meget stram Fingerplan, hvis vi skal hindre, at hele regionen vokser sammen til et stort sammenhængende byområde.

At kommunerne bakker fuldt og helt op om Fingerplanen kunne også give anledning til refleksion og ikke kun beroligelse.

Alle vil gerne bygge og bo i skønne landskaber og smuk natur - og DN oplever hele tiden, at det går ud over beskyttelsesområderne. Derfor er det vigtigt, at det er staten og ikke kommunerne - som i de grønne kiler må påtage sig et nationalt ansvar og med fingerplanen gøre en aktiv indsats for at beskytte områderne.

Peder Agger
Danmarks Naturfredningsforening

Ministeren fremhæver, at der uden for fingerbyområdet kun kan ske lokal byudvikling.

Men når der ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget lokal byudvikling, der kan ske, og over hvor lang tid - ja så kan vi ikke se, at der er sat nogen "prop i flasken".

Regionens beskyttelsesområder i fare
DN fremhæver desuden, at truslen ikke bare handler om, hvor meget byvækst, der sker i regionen, men lige så meget om, hvor den finder sted. Særligt frygter vi, at det vil gå ud over regionens beskyttelsesområder.

Det er de værdifulde landskaber, natur, kultur, geologi og lavbundsområder, der endnu er beskyttet via regionplanens retningslinjer, men som fremover skal sikres af kommunerne, der selv er stærkt interesserede i byvækst.

Alle vil gerne bygge og bo i skønne landskaber og smuk natur - og DN oplever hele tiden, at det går ud over beskyttelsesområderne. Derfor er det vigtigt, at det er staten og ikke kommunerne - som i de grønne kiler må påtage sig et nationalt ansvar og med Fingerplanen gøre en aktiv indsats for at beskytte områderne.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, OECD’s Round Table for Sustainable Development, fhv. minister & MF (K), EU-kommissær, bestyrelsesmedlem i Danfoss, Villum fonden og BBVA
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

Peder Winkel Agger

Professor emeritus, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC
cand.scient. (Københavns Uni. 1966)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024