DN: Giv naturen plads

Skurken er ikke den enkelte landmand, men vi kommer ikke uden om problemets kerne. Landbruget fylder for meget.

Thyge Nygaard
DN

De grønne organisationer må acceptere, at Danmark er et landbrugsland, skriver viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt i sit indlæg i Altinget.dk den 22. november. Så lad os da tage den med det samme. Ja! Danmark er et landbrugsland. Målt i andelen af areal under plov er Danmark endda verdens landbrugsland nr. 1.

Men det, at Danmark er et landbrugsland, betyder, at vi skal passe langt bedre på vores natur, til lands eller i vandet, end vi gør nu. For netop det faktum, at Danmark er verdens landbrugsland nr. 1, gør, at vi har en særdeles høj andel af landbrugsjord, hvilket presser vores natur.

Landbruget trykker naturen i bund

Naturen ligger i dag stort set kun tilbage, hvor jorden var for sandet, for våd eller for stejl til at blive opdyrket. Og en stor del af denne natur har det rigtig dårligt, fordi arealerne ligger som små isolerede øer i et opdyrket landskab, hvor mange arter ikke har mulighed for at sprede sig.

Der findes bestemt også et indhold af natur i landbrugslandet, både i form af de arter, som kan leve på selve dyrkningsfladen, og i alle de ikke-dyrkede elementer i landskabet som hegn, markskel, vandhuller, krat, vej- og grøftekanter og småbeplantninger. Mange landmænd færdes dagligt ude i naturen, værner om den, planter læhegn, sår vildtstriber og laver lærkepletter og etablerer vandhuller.

Det er godt, men ikke nok. For samtidig stiger størrelsen af markerne og alt for mange arter, som er tilknyttet det åbne land, har det rigtig svært. Tabet af biodiversitet fortæller klart, at landbrugets aftryk på naturen ikke er minimalt, som Hvidtfeldt ellers hævder.

Landbrugets – ikke landmandens skyld

Skurken er ikke den enkelte landmand, men vi kommer ikke uden om problemets kerne. Landbruget fylder for meget. Derfor er kuren ikke velvillige og naturelskende landmænds frivillige indsatser eller - som Hvidtfelt peger på - indsatser alle andre steder end på det dyrkede areal. Sagen er blot, at en indsats i den eksisterende natur ikke gør det alene.

Kuren er at gøre naturen større. Og det betyder nødvendigvis, at landbrugsarealet bliver mindre! Akkurat som Natur- og Landbrugskommissionen peger på gennem de mest centrale anbefalinger.

Vi skal således målrettet binde naturen sammen gennem lange ubrudte naturbånd langs vores vandløb, hvilket ingenlunde svarer til ”at smøre en virkningsløs indsats ud over hele Danmarks areal”.

Ikke landbrugets opgave

At sådan en idé automatisk afføder indædt kamp fra landbruget er jo ikke overraskende. Men omvendt må erhvervet også snart anerkende, at vi andre, der også har hjemme i landbrugslandet Danmark, efter flere årtier med frivillige aftaler for landbrugets natur og miljøindsats, har mistet troen på, at landbruget selv kan løfte opgaven. Det er jo bare at læse statistikken over arter, der forsvinder eller er truede, hvis der skulle herske tvivl om, hvorvidt naturen er under voldsomt pres.

Så lad os nu komme videre. Lad os handle. Følges Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger, får naturen mere plads, samtidig med at der kan ske en større landbrugsproduktion på langt den overvejende del af landbrugsarealet. Det er nu en politisk opgave at sikre dette.

I Danmarks Naturfredningsforening har vi støttet disse anbefalinger. Så selvom vi ikke nødvendigvis ser naturen gennem en traktorrude, kan vi sagtens anerkende, at landbruget fylder rigtig meget i Danmark. Nu skal naturen så bare også have sin plads i landbrugslandet Danmark.