DN klager til EU over Gjerskovs muslingeskrab

FISKERI: Danmarks Naturfredningsforening er utilfreds med, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) tillader muslingeskrab i naturområder. Foreningen klager derfor nu til EU.
Anders Jerking
Efter mindre end en måned på posten som fødevareminister har Mette Gjerskov (S) fået sin første EU-sag.

Det er Danmarks Naturfredningsforening, som vil klage til EU over, at Gjerskov har givet tilladelse til, at der fortsat kan skrabes muslinger i de beskyttede naturområder i Limfjorden. Foreningen mener, at muslingeskrab ødelægger havbunden, og at det derfor er et brud på forpligtelserne i EU's naturbeskyttelsesdirektiv at udstede tilladelserne.

Som omtalt i Altinget forleden har fødevareminister Mette Gjerskov som oppositionspolitiker selv været kritisk over for muslingeskrab. Nu har hun givet en tilladelse, hvor der dog stilles skrappere krav til fiskerne, som skal bruge andre fangstredskaber og sejle med gps, så de ikke sejler ind i de mest sårbare områder. Men de nye tiltag er ikke nok til at berolige naturfredningsforeningen.

"De nye tilladelser er givet på skrappere vilkår end tidligere, men det ændrer ikke ved, at der vil ske en fortsat ødelæggelse af fjordbundens dyre- og planteliv, selv om netop dette område skulle nyde beskyttelse som Natura 2000-område. Vi må derfor gå til EU for at få lagt pres på en ny og bæredygtig brug af Limfjorden," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024