Debat

DONG´s prispolitik modvirker el-besparelser

DEBAT: DONG mindsker kraftigt forbrugernes incitament til at spare på strømmen, skriver Enhedslisten i dagens debatindlæg.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Clausen
Energi- og miljøordfører for Enhedslisten

De fleste er enige om, at det er vigtigt at opmuntre borgere og virksomheder til at spare på energien. Alligevel har DONG i København gennemført en massiv prisforhøjelse på abonnementet.

Det betyder, at en lang række elforbrugere med et beskedent forbrug har oplevet meget dramatiske prisstigninger.

Det er en skandale, at DONG og andre selskaber med monopol på lokal elforsyning kan fastsætte prisen på abonnementet så højt, og det er et kæmpe hul i lovgivningen om elselskaber efter liberaliseringen.

DONG hævder, at de blot omstrukturerer betalingen, men når en større del af betalingen bliver fast, så går det ud over adfærden i forhold til miljøet, og det har en stor social slagside.

Per Clausen
(EL)

Minister må gribe ind
El-liberaliseringen er blevet en gavebod for de private monopoler, og transport- og energiministeren må gribe ind med det samme. 

Han må fastlægge et loft over, hvor stor en del af prisen på strøm, der må udgøres af faste afgifter. Den nuværende regulering er helt åbenlyst for dårlig. 

DONG hævder, at de blot omstrukturerer betalingen, men når en større del af betalingen bliver fast, så går det ud over adfærden i forhold til miljøet, og det har en stor social slagside.

Det er grotesk, at der lægges statslige afgifter på elforbruget for miljøets skyld, mens DONG flytter udgifterne over på en fast betaling, så det betyder langt mindre at spare på strømmen.

Loft over pris for net-abonnement
Enhedslisten vil foreslå, at abonnementspriserne reguleres tilbage til niveauet før el-liberaliseringen, så en el-kunde i København kun skal betale 150 kr. for sit net-abonnement.

Hertil kommer, at der må gøres op med den absurditet, at der i dag betales grønne afgifter af el, der er produceret ved hjælp af vedvarende energi.

Sagen om DONG´s abonnementspriser viser desværre, at der er meget, der skal rettes op på, hvis forbrugerne reelt skal opmuntres til at spare på energien og bruge vedvarende energi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Clausen

MEP (EL), byrådsmedlem i Aalborg, medlem af KLs bestyrelse, bestyrelsesmedlem i AkademikerPension
cand.phil. i samfundsfag (Aalborg Uni. 1988)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024